​​​​​​​​​
VIVE’s nye rapport om undervisning i kontroversielle emner giver et indblik i lærernes virkelighed. Den viser, at gymnasielærerne generelt set ikke viger uden om de svære temaer, men generelt navigerer i dem med ansvarlighed og faglig dømmekraft. Rapporten har de seneste dage givet en del bevågenhed i pressen og på sociale medier. 

Rapporten viser, at 28 % af lærerne på et tidspunkt i deres arbejdsliv har fravalgt et emne i undervisningen, og der pågår en debat om, hvorvidt det er et udtryk for selvcensur. Imidlertid peger rapporten på, at beslutningen oftest træffes ud fra professionelle og pædagogiske hensyn. 

Kun lærere i biologi/biotek, dansk, samfundsfag, historie og religion er spurgt, dvs. at andelen lærere, der svarer bekræftende på, om de har undladt at undervise i bestemte emner, fordi de er kontroversielle, kan være højere, når faget i sin natur har berøring med flere kontroversielle emner.

”Det er stor variation i, hvilke emner lærere oplever som kontroversielle. De mest hyppige emner i undersøgelsen oplyses som kønsidentitet, krigen mellem Israel og Hamas, muhammedkrisen og -tegningerne, koranafbrændinger og indvandring. Knap en fjerdedel af de adspurgte lærere anser ikke nogen emner som kontroversielle i de fag, de underviser i.” (fra rapportens hovedkonklusioner)​

FAKTA: Lærerne udviser myndighed og professionalisme

​​​Rapporten dokumenterer, at lærerne navigerer i kontroversielle emner med pædagogisk ansvarlighed og faglig dømmekraft. 65 % af de adspurgte gymnasielærere svarer, at de aldrig nogensinde har undladt at undervise i et emne, fordi det var kontroversielt. De 28 %, der har valgt at undlade et emne på et tidspunkt i deres arbejdsliv, har i høj grad gjort det af hensyn til klassens trivsel, konfliktniveau og faglig forberedelse.

At tilrettelægge undervisningen ud fra elevernes forudsætninger og klassens dynamik er netop et udtryk for professionel dømmekraft. Hvis lærere ikke tog disse hensyn, ville man med rette kunne kritisere dem fagligt og pædagogisk. Det er med andre ord netop dét, vi forventer af lærere: at de tænker sig om og prioriterer, hvordan og hvornår et emne tages op samt om de har de rette faglige forudsætninger og den tilstrækkelige specifikke viden til at levere god undervisning i emnet.

Det handler om at skabe trygge rammer for alle elever, undgå unødige konflikter i klassen og sikre, at undervisningen kan gennemføres med den nødvendige faglige dybde og forberedelse.

FAKTA: Her har vi grund til bekymring – og vil lave et opsøgende arbejde i fagforeningen

I GL modtager vi stort set ingen henvendelser om frygt eller utryghed forbundet med at undervise i kontroversielle emner. Vi genkender derfor rapportens grundlæggende billede: Lærere agerer i en verden, hvor kontroversielle emner er en del af hverdagen og elevernes verden. Og også en aktiv del af undervisningen. Det er netop i klasselokalet, at eleverne øver sig på at være i rum med andre, som de er uenige med. Undervisning i kontroversielle emner er en del af skolens kerneopgave og den opgave tager lærerne på sig

”Enkelte lærere har oplevet trusler i forbindelse med undervisningen i muhammedkrisen og -tegningerne. Antallet af lærere, der har oplevet dette, er under fem og stammer primært fra hændelser for flere år siden.” (fra rapportens hovedkonklusioner)

Det betyder ikke, at bekymringer og utryghed ikke findes – og trusler er naturligvis uacceptable. Rapporten dokumenterer, at et lille mindretal af lærere har haft alvorlige oplevelser i forbindelse med specifikke emner. I alt har omkring 6 % af de deltagende gymnasielærere – cirka 20 personer – udeladt undervisning i muhammedkrisen på grund af frygt for egen eller familiens sikkerhed. Det er vigtigt at understrege, at dette i langt de fleste tilfælde handler om en potentiel frygt, ikke om konkrete hændelser.

Færre end 5 deltagende lærere både i grundskolen og gymnasieuddannelserne har angivet, at de reelt har modtaget trusler. Det er meget få – men det er stadig for mange. Trusler er uacceptable, uanset omfanget.

I GL hører vi kun sjældent om sådanne hændelser, men vi tager dem alvorligt. Vi vil derfor sætte gang i et opsøgende arbejde for at blive klogere på, hvordan lærere aktuelt oplever undervisningen i kontroversielle emner, og hvordan vi som fagforening bedst kan støtte op. Vi opfordrer alle medlemmer, der oplever utryghed eller dilemmaer i deres undervisning, til at tage kontakt. Det er i fællesskab, vi afdækker udfordringer – og finder løsninger.​

Fakta: Her viser rapporten, at vi skal understøtte lærerne bedre – fx gennem kollektive snakke på PR

Mens den enkelte lærer i høj grad udviser myndighed i undervisningen, viser rapporten samtidig, at støtten fra ledelse og kollegiale fællesskaber kan styrkes. Kun 26 % af gymnasieledere har inden for de seneste år faciliteret en dialog om kontroversielle emner. Det kalder på handling.

Der er behov for lokale, kollektive drøftelser – eksempelvis i Pædagogisk Råd – om, hvordan skolen som helhed håndterer kontroversielle emner. Det skal ikke overlades til den enkelte lærer alene at stå i udfordringerne. Der skal være plads til faglig sparring, støtte fra ledelsen og adgang til didaktiske ressourcer, så vi i fællesskab understøtter undervisning i kontroversielle emner.

Vi siger klart nej til politisk styring af indholdet og til en eventuel kanon. Vi skal ikke have bestemte emner trukket ned over hovedet. Vi skal i stedet styrke lærerne pædagogisk og didaktisk – og det gør vi bedst gennem faglig frihed, metodefrihed og kollektiv støtte.​

​​FAKTA: Konkret i forhold til Muhammed-krisen

• 45 % af de lærere, der på et tidspunkt i deres karriere har udeladt at undervise i et emne, har udeladt at undervise i muhammedkrisen og –tegningerne. Dvs. at det drejer sig om ca. 45 % af 28 % af de deltagende gymnasielærere. I alt har 325 gymnasielærere deltaget i undersøgelsen (45 % af alle deltagende lærere på tværs af niveauer). Denne gruppe består altså af 41 gymnasielærere.
  
  
• Knap halvdelen af de lærere der har undladt at undervise i muhammedkrisen og –tegningerne vurderer, at det skyldes bekymring for deres egen eller familiens sikkerhed. Bekymringen beskrives af lærerne som en frygt for, hvad der potentielt kunne ske, hvis de tog emnet op – snarere end konkrete trusler. I antal drejer det sig altså om ca. 20 gymnasielærere (ca. 6 % af de deltagende gymnasielærere).
  
  
• Færre end 5 deltagende lærere har reelt modtaget trusler. Hvis man går ud fra den totale fordeling af deltagende lærere på grundskole- og gymnasieniveau (45 % er gymnasielærere) og forudsætter, at denne fordeling også går igen i gruppen, som har modtaget trusler, drejer det sig om 1-2 deltagende gymnasielærere.
  

Baggrund for undersøgelsen

Afsættet for undersøgelsen er en debat i Folketinget om et specifikt undervisningsemne, nemlig muhammedkrisen. Debattens afsæt er beslutningsforslaget B18, som omhandler, hvorvidt muhammedkrisen som emne skulle inddrages i historiekanonen, og at der skulle udvikles faste undervisningsmaterialer hertil (Folketinget, 2022).

Undervisningen i muhammedkrisen og -tegningerne er i dag ikke reguleret lovgivningsmæssigt. Ambitionen med undersøgelsen beskrives bl.a. som, at den skal være med til at kvalificere dialogen med skoler og uddannelsesinstitutioner i forhold til emner, der kan opleves som kontroversielle.

​Undersøgelsen er funderet i et opdrag fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som har konkretiseret formålet med undersøgelsen i følgende undersøgelsesspørgsmål:

1. ​Hvilke emner betragter lærere og elever i folkeskolen, i de frie grundskoler og på de gymnasiale uddannelser som kontroversielle samt hvorfor og hvordan?
   
   
2. Hvordan håndterer lærerne undervisning i kontroversielle emner, og hvordan oplever lærerne sparring med kolleger såvel som ledelse i den sammenhæng?
   
   
3. I hvilket omfang udelades emner, der er kontroversielle, og hvilke årsager er der ​til at udelade dem? 
   
   
4. I hvilket omfang udelades muhammedkrisen og -tegningerne fra undervisningen, og hvilke årsager er der til at inkludere samt udelade emnet?
   
   
5. Hvordan forholder ledelsen sig til emner, der kan opleves som kontroversielle, og hvad er ledernes rolle i forhold til lærernes undervisning i emner, der kan opleves som kontroversielle?​​
   

​VIVE konkluderer overordnet følgende på tværs af de stillede spørgsmål:​

• ​Lærerne har fundet løsninger og tilgange i undervisningen i kontroversielle emner, og der findes givetvis et større potentiale heri
  

• Udeladelse forekommer, og det skyldes oftest et pædagogisk, didaktisk eller praktisk fravalg og ikke frygt, pres eller forventet modstand​​
  

• Undervisning i kontroversielle emner håndteres forskelligt og er betinget af elevers relation til emnet, konteksten og undervisningssituationen

• Lokale løsninger er nødvendige for at sikre en dialog om de refleksioner eller bekymringer, der er gældende for kontroversielle emner, ikke mindst undervisning i muhammedkrisen og -tegningerne
  

Hent hele VIVE’s rapport her: Læreres erfaringer med undervisning i emner, der kan opleves som kontroversielle – Undersøgelse af læreres erfaringer med at håndtere emner, der kan opleves som kontroversielle, samt omfang af og årsager til, at disse emner udelades fra undervisningen​