Undervisningsminister Mattias Tesfaye har i et interview med Weekendavisen 30. januar 2025 erklæret, at skolen er en "indre forsvarslinje". Han peger på, at dannelse og kulturfag skal have en større rolle, fordi et oplyst folk er forudsætningen for et velfungerende demokrati og en nation, der kan stå imod ydre trusler. Det er en vigtig og rigtig betragtning. Derfor må vi også undgå, at regeringens reform af ungdomsuddannelserne bliver en faglig og demokratisk nedrustning.
Den nye epx-uddannelse, som regeringen vil indføre som erstatning for hf og eux, kan ikke reduceres til et snævert erhvervsrettet projekt. Risikoen for dette er i mine øjne til stede, idet meget af den politiske debat om epx har kredset om tekniske og praktiske kompetencer og de lave ansøgertal på erhvervsuddannelserne.
Hvis epx ikke får en stærk faglig og dannelsesmæssig profil, svækker vi ikke bare de unges muligheder, men også det sammenhængskraftige, oplyste og kritiske samfund, vi lever i.
Almen dannelse er national sikkerhed
Historielærerforeningen havde i uge 6 foretræde for folketingets Børne- og Undervisningsudvalg – og også andre undervisere med konkrete erfaringer med og kompetencer til at løfte den almene dannelse forsøger at minde politikerne om, at dannelse ikke er en luksus, men en nødvendighed.
Vi kan ikke forsvare Danmark med tekniske og praktiske kompetencer alene. Vi har brug for myndige borgere, der forstår historien, som kender deres pligter og rettigheder og som kan navigere i en kompleks verden. Vi ser allerede, hvordan vores nabolande værdsætter deres borgeres evne til at tænke kritisk og selvstændigt med fundament i deres nationale historie og kultur som en del af deres forsvar. Det er på tide, at vi gør det samme.
Det er bemærkelsesværdigt, at Tesfaye selv henviser til Polen og Finland som eksempler på lande, hvor befolkningen har en stærkere bevidsthed om deres egen historie og sikkerhed. Vi skal sikre, at epx-eleverne ikke kun uddannes til arbejdsmarkedet, men også til et samfund, hvor de har en stemme og et ansvar. Hvis vi underminerer den almene dannelse i epx i forhold til den hf-uddannelse, den skal erstatte, svækker vi den demokratiske muskel, som Tesfaye selv efterlyser.
Epx skal være et dannelsesprojekt
Regeringen lover en milliardinvestering i epx, men den bedste investering er ikke kun i bygninger og værksteder – det er i indholdet. Hvis vi svækker de gymnasiale fag, skærer i historie, samfundsfag og filosofi, og reducerer dansk til teknisk skrivekompetence, så producerer vi ikke uddannede borgere, men funktionærer uden rødder. Det kan ingen nation overleve på i længden.
Gymnasielærerne har de relevante kompetencer og erfaringer, og vi er klar til at tage ansvar for at udvikle epx til en uddannelse, der ruster unge bedre til såvel erhvervs- og professionsuddannelser som til det samfund, de skal være en del af. Men vi kan ikke acceptere, at epx bliver en discountløsning, hvor dannelsen nedprioriteres.
Vi har en unik mulighed for at skabe en ny ungdomsuddannelse, der kombinerer praksis og teori på højt niveau og styrker vores modstandsevne mod den desinformation, polarisering og dehumanisering, som er kernen i undergravende kræfters forsøg på at destabilisere os. Vi må ikke lade den chance gå til spilde.
Hvis epx ikke får en stærk faglig og dannelsesmæssig profil, svækker vi ikke bare de unges muligheder, men også det sammenhængskraftige, oplyste og kritiske samfund, vi lever i.
