Der slynges rundt med bogstavkombinationer, og der oddses på 2, 4 og 7, som om vi var på travbanen. Debatten virker som om, at ingen overvejer, hvad studieretninger og karakterer skal være svaret på. Alle taler om et kommende serviceeftersyn, og der er meget, der kan blive bedre i gymnasieuddannelserne. Men vi er nødt til at have fokus. Ind i mellem kan man få indtryk af, at gymnasieuddannelsernes udvikling er en forfaldsroman, men reelt er de en dannelsesroman.

Gymnasieuddannelserne skal almendanne og studieforberede. Det indebærer, at vi skal skabe borgere til et demokratisk samfund, og at vi skal udvikle elevernes studiekompetence. Eleverne skal have en stærk faglig viden med mulighed for at fordybe sig.

Det lette svar er altid noget med struktur, fx den aktuelle debat om campus. Det er nemt at forholde sig til, det er håndfast, og så virker det handlekraftigt at ændre strukturen. Men hvilke problemstillinger kan strukturændringer løse?

Hvem skal lukkes ind gennem nåleøjet til gymnasieuddannelserne? GL's svar er, at gymnasieuddannelserne skal være et landsdækkende tilbud til de unge, der har de faglige kvalifikationer og er motiverede for en gymnasieuddannelse. Derfor skal parathedsvurderingen styrkes, så de unge ved, at en studentereksamen ikke er noget man får, men at den kræver en stor arbejdsindsats og målrettethed.

Det viser sig typisk inden for de første måneder, hvis en elev har valgt en forkert uddannelsesport. Disse elever skal vi hjælpe det rigtige sted hen. Men det er heldigvis få. Det behøver alle elever ikke bruge et halvt års grundforløb for. Vi kan øge fagligheden, hvis vi fjerner grundforløbet og styrker studieretningerne. Det må fremgå af læreplanerne, at lærerne er forpligtede til at samarbejde om at give eleverne de kompetencer, de i dag får i NV og AP (med samme timeramme). Almen studieforberedelse og studieområdet skal i endnu højere grad understøtte studieretningerne. Timerammen til AT/SO skal bruges til projekter, der kan skærpe studieretningsprofilen. AT-eksamen bør være et mundtligt forsvar af SRP, suppleret med relevante metodeovervejelser.

I det kommende serviceeftersyn er det vigtigt, at de svar der kommer, fokuserer på, hvordan vi skaber bedre læring. Hvordan får vi sat spot på udvikling af læringsfokuseret praksis på skolerne?

Uanset hvilke bogstavkombinationer der sættes i forbindelse med studieretninger, vil det ikke øge fagligheden. I stedet skal man kræve, at studieretninger skal være adgangsgivende til de uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af en studieretning. Ellers bliver a-b-c bare symbolpolitik.

Til gengæld trænger eksamen til et serviceeftersyn. Man kan ikke indholdsudvikle undervisningen uden at udvikle eksamen. Det er afgørende, at eksamen måler bredt på de kompetencer, vi giver eleverne i den daglige undervisning.

I det kommende serviceeftersyn er det vigtigt, at de svar der kommer, fokuserer på, hvordan vi skaber bedre læring. Hvordan får vi sat spot på udvikling af læringsfokuseret praksis på skolerne?

Det har vi bud på i hovedbestyrelsen, og det vil vi meget gerne drøfte med medlemmerne. Vi kommer gerne på besøg på lærerværelset – I tænder bare for kaffemaskinen.