Denne undersøgelse af gymnasielærernes efteruddannelse og kompetenceudvikling er den fjerde GL gennemfører.
Den aktuelle undersøgelse er gennemført for at få et opdateret billede af efteruddannelse efter år med nedskæringer og for at få input til arbejdet med at styrke gymnasielærernes kompetenceudvikling og jobsikkerhed.
Undersøgelsen er sendt til 1100 tilfældigt udvalgte gymnasielærere, der er repræsentativt fordelt på alder, køn, skoleform og anciennitet. 310 har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 28.
3. Det er fortsat næsten halvdelen, der svarer, at tid til efteruddannelse bevilges efter ønske og behov.
Men nogle steder ser rammerne for efteruddannelse ud til at blive strammere. Færre angiver, at økonomiske midler bevilges efter ønske og behov, færre en fast timepulje til efteruddannelse, og flere må selv sørge for at tiden rækker til efteruddannelse.
*Spørgsmålet er justeret i 2019. I 2016 var formuleringen: "Ledelsen tildeler ikke tid til efteruddannelse".
4. Blandt dem, der tager på efteruddannelse, er der en tendens til et mindre omfang.
Fra i gennemsnit at få lidt mere end fem dages efteruddannelse i 2010 til at få færre end fem dage i 2019.
|
Hvor mange kursusdage har du samlet brugt på efteruddannelse i skoleåret? | |
| antal dage pr medlem 2018/19: | 4,7 |
| antal dage pr medlem 2015/16: | 5,0 |
| antal dage pr medlem 2012/13: | 5,0 |
| antal dage pr medlem 2009/10: | 5,1 |
5. Flere oplever barrierer for efteruddannelse, og den klart mest udbredte barriere er mangel på tid.
6. Færre får dækket både arbejdstid, kursusafgift og transport.
77 % får dækket alle udgifter til efteruddannelse af arbejdsgiver, mens 19 % selv bidrager med arbejdstid, kursusafgift og/eller transportudgifter. Det betyder, at færre får dækket både arbejdstid, kursusudgift og transportudgift, da de tilsvarende tal i 2016 var 82 % og 16 %.
7. Langt de fleste efteruddannelsesdage bruges på kurser i fagene.
Men også nye undervisningsformer, skriftlighed og IT er hyppige temaer for efteruddannelsen. Dermed er temaer for efteruddannelse stort set uændrede siden 2013.
I 2018/19 læste 6 % et ekstra sidefag.
8. Langt hovedparten ønsker faglig ajourføring og inspiration i fagene.
Dermed er der god overensstemmelse mellem ønsker til efteruddannelse og den efteruddannelse, som lærerne rent faktisk får.
9 % ønsker kompetenceudvikling rettet mod beskæftigelse udenfor gymnasiesektoren. 9 % ønsker kompetenceudvikling rettet mod ledelse, og 8 % mod læse- eller matematikvejleder. Dermed er der forholdsvis mange, der ønsker kompetenceudvikling, der kan føre til jobskifte, enten indenfor eller udenfor gymnasiet.
83 % angiver, at deres egne ønsker til temaer for efteruddannelse enten er afgørende for den efteruddannelse, de deltager i, eller indgår ligeværdigt med skolens strategi ift. afgørelsen af tema. For 16 % er det hovedsagelig skolens strategi, der afgør temaer for efteruddannelse. I 2016 var det tilsvarende tal 13 %.
9. At få nye tilgange til arbejdet var langt det hyppigste mål for efteruddannelse i 2018/19.
Personligt udbytte, ændret undervisningspraksis og arbejdsglæde er andre hyppige mål, ligesom det var i 2016. Som noget nyt er der i 2019 spurgt til fastholdelse af job og om jobønsker udenfor gymnasiesektoren. 14 % har taget efteruddannelse for at fastholde jobbet. 8 % havde et nyt job som mål - enten et nyt gymnasiejob (5 %) eller job udenfor gymnasiesektoren (3 %).
10. Der er stadig mange, der ikke drøfter kompetenceudvikling ved MUS, og udviklingen går ikke den rigtige vej.
I 2016 var der 35 %, der ikke drøftede kompetenceudvikling ved MUS og 5 %, der ikke havde deltaget i MUS de seneste tre år. De tal er steget lidt i 2019 til hhv. 37 % og 7 %:
Et stort flertal på 83 % har ikke en skriftlig kompetenceudviklingsplan.
11. 80 % får bevilget de kurser de søger, men 55 % har undladt at søge om efteruddannelse. Det er samme billede som i 2016. Den mest almindelige begrundelse for ikke at søge er mangel på tid.
12. Tre ud af fire gymnasielærere kender ikke til mulighederne for at søge overenskomstmidler til individuel kompetenceudvikling i Statens Kompetencefond, og kun 5 % har konkrete planer om at søge midlerne.
