Ny undersøgelse: Gymnasielærernes efteruddannelse 2016

Notat
 
Efteruddannelsen bidrager til kvaliteten på skolen. Men der er stor forskel på, hvor meget forskellige lærergrupper deltager i efteruddannelse, og ledelsesstøtten til efteruddannelse kan blive bedre og mere systematisk. Det er nogle af resultaterne fra GL’s undersøgelse af gymnasielærernes efteruddannelse i 2016.

GL har undersøgt gymnasielærernes efteruddannelse i 2016, ligesom man tidligere har gjort i 2013 samt 2011.

De nyeste tal viser at:

  • Nye lærere tager markant mindre efteruddannelse end andre lærere, på trods af at uerfarne lærere næppe har mindre brug for viden og værktøjer.
  • Gymnasielærerne på erhvervsgymnasierne får markant mindre efteruddannelse end lærerne på de almene gymnasier, hf og VUC.
  • Efteruddannelse giver nye tilgange til arbejdet, personligt udbytte, større arbejdsglæde og fører ofte til ændret undervisningspraksis. Det er vigtige bidrag til kvaliteten på skolen. 
  • Den mest almindelige barriere for efteruddannelse er mangel på tid. Derudover drøfter 40 % ikke kompetenceudvikling på MUS, og 73 % har ikke en skriftlig kompetenceudviklingsplan. Dermed mangler der stadig meget i forhold til at give den nødvendige og aftalte ledelsesopbakning til efteruddannelse. 
  • Næsten hver anden efteruddannelsesdag foregår som skolebaseret efteruddannelse. I 2013 var det hver tredje efteruddannelsesdag, der var skolebaseret.
  • De, der tager efteruddannelse, har lige så mange efteruddannelsesdage som tidligere. Undersøgelsen for 2016 peger dog på en tendens til, at lidt færre tager på efteruddannelse. 

Efteruddannelse.png 

 

GL's formand, Annette Nordstrøm Hansen, er især bekymret over, at nye lærere får mindre efter uddannelse.

Det er en del af lærergerningens dna kontinuerligt at udvikle sine kompetencer. Vi ser, at det især er de unge og nye lærere, som bliver presset, og når de så samtidig ikke får den kompetenceudvikling, som kunne hjælpe dem i deres hverdag, er det en ond cirkel. Det skal vi have sat fokus på.

GL-formanden har også bidt mærke i, at gymnasielærere på hhx og htx fortsat får for lidt efteruddannelse.

Også for tre år siden kunne vi konstatere, at gymnasiale lærere på erhvervsgymnasierne får mindre efteruddannelse end deres kolleger på de almene gymnasier og på VUC. Det er vi nødt til at at adressere igen. så erhvervsgymnasiale lærere får mere kompetenceudvikling,

slutter Annette Nordstrøm Hansen.

 

​Download GL's efteruddannelsesundersøgelse 2016.pdf

Emner: Efteruddannelse; Uddannelsespolitik
Interessent: