Det er en mærkesag for statsministeren, at de unge ikke forsumper efter 9. klasse, men får en uddannelse, fremgår det af Berlingske 19. januar 2016. Det mål er jeg helt enig i! Gymnasieuddannelserne - hf, hhx, htx og stx - uddannede i 2014 halvdelen af de unge, mens Undervisningsministeriets fremskrivninger viser, at 23 pct. af drengene og 16 pct. af pigerne, som forlod folkeskolen i 2014, ikke vil få en ungdomsuddannelse.

Aldrig har så mange mønsterbrydere fået en ungdomsuddannelse, og gymnasieuddannelserne har løftet en væsentlig andel.

Hvordan kan statsministeren på én gang have en målsætning om, at unge skal have en ungdomsuddannelse og samtidig have en målsætning om, at de uddannelser, som løfter halvdelen af de unge, skal løfte færre, når flere skal have en uddannelse? Når statsministerens mål er, at de unge skal have en ungdomsuddannelse, skal første træk i udvikling af ungdomsuddannelserne ikke være at ekskludere unge fra gymnasieuddannelserne, men at inkludere de unge, som ikke får en uddannelse.

Det Økonomiske Råd undersøgte i maj 2014, hvordan studenterne klarer sig. Konklusionen var meget tydelig: Der er ingen grund til at indføre grænsebomme til gymnasieuddannelserne, for studenterne opnår bl. a. højere løn end unge med alene en erhvervsuddannelse seks til ti år efter endt uddannelse.

Antallet af mønsterbrydere satte i 2015 en historisk rekord.

Aldrig har så mange mønsterbrydere fået en ungdomsuddannelse, og gymnasieuddannelserne har løftet en væsentlig andel. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd frygter, at adgangskrav til gymnasieuddannelserne kombineret med nedskæringer vil øge andelen af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse.

Den bekymring deler jeg. Og det burde statsministeren også gøre.

Dagsordenen i 2016 bør ikke være at ekskludere de unge fra uddannelse, men at sikre, at de unge, som har en risiko for ikke at få en uddannelse efter folkeskolen, får den rette støtte og vejledning, så de også får mulighed for at tage den ungdomsuddannelse, der er den rette for dem.