Vejledning kan hjælpe til at bryde negativ social arv

Debatindlæg
Af Annette Nordstrøm Hansen, Altinget 10. marts 2017
Hvis vi vil rette op på den negative sociale arv i uddannelserne efter gymnasierne, er det helt nødvendigt at genindføre gymnasiernes forpligtelse til at tilbyde eleverne vejledning.

Kun 52 procent af de skarpe mønsterbrydere fra arbejderklassen med et studentereksamenssnit på mellem 9 og 10 efter 13-skalaen vælger at gå på universitetet. Til sammenligning er det samme tal for akademikerbørn 85 procent. Det fremgår af ny undersøgelse fra Rockwool Fondens forskningsenhed, som  seniorforsker ved SFI, Jens Peter Thomsen, har udført.

Resultatet er opsigtsvækkende. Det dokumenterer, at negativ social arv desværre trives i bedste velgående efter gymnasiet. En af forklaringerne på det alarmerende mønster er ifølge Jens Peter Thomsen, at børn af kortuddannede og ufaglærte mangler vejledning fra både forældre og gymnasier. Det er jeg enig i. Fra GL's side har vi i flere år advaret mod de problemer, der opstår, fordi politikerne har afskaffet gymnasiernes forpligtelse til at tilbyde eleverne vejledning om at gennemføre uddannelser med informationer og vurderinger af de muligheder, den enkelte elev har for at komme videre i uddannelsessystemet efter studentereksamen.

Nødvendigt at genindføre vejledningsforpligtelse i gymnasieuddannelserne. 

Vi ved fra dagligdagen på gymnasierne, at eleverne rigtig mange steder savner, at de hurtigt kan opsøge en professionelt uddannet studievejleder, der kender dem og har kontor på skolen, og som kan vejlede bredt om uddannelsesmuligheder. Behovet er desuden dokumenteret i flere undersøgelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

I den nye gymnasiereform, der for alvor træder i kraft til sommer, har politikerne forsøgt at råde bod på den manglende vejledning ved at indføre krav om, at elevernes karrierekompetencer skal styrkes. Ideen er, at eleverne skal opnå indsigt i, hvordan de enkelte fag anvendes i det omgivende samfund, så de får konkrete erfaringer med faget i praksis. Desuden fastslår gymnasiereformen, at karrierelæring skal suppleres af bedre muligheder for individuel vejledning, som skal hjælpe eleverne med at opnå indsigt i karrieremuligheder og uddannelsesvalg.

Selvom karrierelæring og bedre muligheder for at supplere den med individuel vejledning er skridt i den rigtige retning, kan tiltagene ikke stå alene. Hvis vi vil rette op på negativ social arv i uddannelserne efter gymnasiet, er det helt nødvendigt at genindføre gymnasieuddannelsernes forpligtelse til at tilbyde eleverne vejledning. Det håber jeg, politikerne vil tage initiativ til. Den forskningsmæssige dokumentation for behovet er leveret.

 

Emner: Uddannelsespolitik
Interessent: