​I Berlingske 21/9 mener undervisningsminister Merete Riisager (LA) og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), at det skal være mere krævende at gå i gymnasiet, og at der er behov for nærmere at undersøge gymnasieelevernes faglighed og kompetencer.

Vi hilser undersøgelser af kvaliteten i de gymnasiale uddannelser velkommen, men vi er bekymret for de to ministres retorik. De taler om »et svigt« af danske unge og om et »dannelsesmæssigt og fagligt skred« i gymnasiet. Riisager siger ligefrem, at gymnasiet er blevet »et opsamlingsheat, som bliver brugt til alt muligt andet end at gøre elever klar til videregående uddannelse.«

Hvor ved ministrene det fra? Det er skrap kost og hårdt optrukne konklusioner på et tidspunkt, hvor undersøgelserne endnu ikke er kommet i gang, og resultaterne derfor ikke kendes. Vi frygter, at det kan være så som så med uvildigheden, og det vil hverken gavne undersøgelserne, resultaterne eller de efterfølgende politiske drøftelser heraf.

De to ministres udtalelser stemmer ikke overens med den hverdag, vi kender fra gymnasierne. Her kæmper lærere og ledelser for at levere et højt fagligt niveau og en god kvalitet i undervisningen. Når vi er bekymret for fremtiden, hænger det sammen med de voldsomme besparelser, sektoren udsættes for. Ifølge regeringen skal gymnasieuddannelserne spare 1,8 mia. kr. fra 2016 til 2021. Så store besparelser kan ikke undgå at gå ud over kvaliteten i gymnasieuddannelserne. Det er en væsentlig faktor, som også bør indgå i de to ministres kvalitetsundersøgelser.

Lad os få sat undersøgelserne i gang, men sørg for, at de bliver uvildige og uhildede. Det tjener alle bedst.   

  

Formændene for Danske Gymnasier og Gymnasieskolernes Lærerforening skriver i debatindlæg i Berlingske, at de frygter, at det kan være så som så med uvildigheden i undersøgelser af kvaliteten i gymnasiet.