​​​Måske skulle man i stedet rette fokus mod de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, i stedet for at sætte forhindringer for dem, der gerne vil, men måske skal have en kærlig hånd og et puf til at bryde den sociale arv. Andet kan vi ikke være bekendt – hverken over for den enkelte eller over for samfundet.

Under overskriften "Uddannelsesdanmark trækker skævt" argumenterede Stina Vrang Elias fra tænketanken DEA 01.07 for, at der er en skævvridning i unges uddannelsesvalg, fordi langt flere end tidligere vælger en gymnasieuddannelse, mens færre vælger en erhvervsuddannelse. Svaret på denne skævvridning er ifølge DEA at indføre adgangskrav. Men adgangskrav vil netop trække Danmark skævt, fordi det understøtter den sociale arv og dermed øger sociale skel. Vi ved nemlig fra adskillige undersøgelser at unge, der har forældre uden en gymnasial ungdomsuddannelse, de såkaldte gymnasiefremmede unge, har væsentligt lavere gennemsnit fra folkeskolen end børn af forældre med lange gymnasiale og videregående uddannelser.

​​

DEA foreslår, at der indføres et fælles forløb efter 8. klasse for alle med 2 i snit i matematik og dansk. Hvad der sker med unge, der ikke opfylder det, står hen i det uvisse. Derefter foreslår de et sporsystem, og ved sporskifte foreslås et adgangskrav på 4 til professionsorienterede uddannelser og et fagteoretisk spor med et adgangskrav på 7 til lange videregående uddannelser. Det vil således kun være elever med over 4 i gennemsnit fra folkeskolen, der kan gå i gymnasiet.

Det ville betyde, at 8 pct. af vores studenter fra 2008 ikke havde fået huen. Heraf ville 12 pct. af de gymnasiefremmede unge ikke have kunnet gå i gymnasiet, mens det kun ville udelukke 2 pct. af de studenter, hvis forældre havde en lang videregående uddannelse.

Ser man på forslagets konsekvenser for de unge, der ønskede en lang videregående uddannelse, ville et adgangskrav på 7 udelukke 32 pct. af årgangens gymnasiefremmede unge, der læste på en lang videregående uddannelse i 2012. Ser man på studenterne med forældre, der har en lang videregående uddannelse, er det 18 pct.

DEA's model vil således bryde med årtiers ambitioner om at modvirke den negative sociale arv. Modellen vil trække socialt skævt og skabe uddannelsestabere og -vindere, der forstærker den sociale arv. Måske skulle man i stedet rette fokus mod de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, i stedet for at sætte forhindringer for dem, der gerne vil, men måske skal have en kærlig hånd og et puf til at ​bryde den sociale arv. Andet kan vi ikke være bekendt – hverken over for den enkelte eller over for samfundet.

Annette​ Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, på b.dk​​​ og i Berlingske Tidende som dagens brev.