I et indlæg i JP 13. juni skyder Jesper Grubbe Møller, fmd. for Danmarks lokale håndværker- og industriforeninger, med skarpt på de gymnasiale uddannelser. Han mener ligefrem, at en stor gruppe unge spilder tre år på at tage en studentereksamen, som "hverken de selv eller samfundet nogensinde får nytte af". Det er hårde ord i en lun tid, hvor gadebilledet prydes af glade og nyudsprungne studenter.

Gymnasieuddannelserne skaber bl.a. demokratiske og handlekraftige unge.

Ordene står da heller ikke til troende. Gymnasieuddannelserne forbereder de unge på at læse videre og står stærkt som almendannende institution, der er med til at skabe demokratiske og handlekraftige unge. Og selv hvis vejen ikke går direkte til videregående studier umiddelbart efter studentereksamen, giver uddannelserne de unge et godt afsæt på arbejdsmarkedet. Nyere tal viser, at blot 1,7 procent af de unge, der gennemførte en gymnasial uddannelse i 2010, var arbejdsløse i 2014. Gymnasieuddannelserne er med andre ord centrale i forhold til studenternes fremtid, vores uddannelsessystem og hele vores samfund.

Forskningen viser desuden, at der i fremtiden vil blive endnu større efterspørgsel på gymnasialt uddannede unge. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet tegner et billede af, at der vil være alvorlig mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 2030. Blandt andet vil vi ifølge De Økonomiske Råd mangle 65.000 personer med en kort- eller mellemlang videregående uddannelse, som forudsætter en gymnasial uddannelse eller fag på gymnasialt niveau.

Frem for at tale de gymnasiale uddannelser ned - i bestræbelserne på at fremme optaget af unge på erhvervsuddannelserne - bør vi sammen arbejde for, at alle unge opnår en ungdomsuddannelse. Det gør vi ved at skabe både attraktive gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser, som appellerer til de unge.