En dugfrisk undersøgelse fra EVA konkluderer, at eleverne mangler viden om uddannelsesvalg efter gymnasiet. Resultatet kommer ikke bag på GL's formand Annette Nordstrøm Hansen.

Politikerne er nødt til at gentænke den samlede vejledningsindsats for at skabe større sammenhæng og klarhed. Især er det vigtigt, at gymnasierne igen forpligtes til at tilbyde eleverne gennemførelsesvejledning og i øvrigt bidrager til, at eleverne får overblik over det samlede uddannelsessystem og kan træffe studievalg på et oplyst grundlag,

understreger GL-formanden.

Læs EVA's rapport her

Nordstrøm Hansen peger på, at en undersøgelse fra Uddannelsesministeriet i 2014 viste, at tre ud af fire studenter aldrig havde drøftet fremtidens valg af studie med en studievejleder. Hun kalder det et stort problem, at gymnasierne ikke længere ved lov er bundet til at give eleverne vejledning på skolerne.  Vejledningen er i stedet samlet på studievalgscentre syv steder i landet, og studievalgs vejledere har ikke deres daglige gang på gymnasierne. Det betyder, at vejlederne ofte ikke er på skolerne, når eleverne har brug for dem, konstaterer Nordstrøm Hansen.

Vi skal selvfølgelig vejlede om valg af studieretning og fag, der kan hjælpe eleven med at komme ind på sin foretrukne uddannelse. Det gælder i forhold til de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Den opgave skal som tidligere løftes af vejlederuddannede gymnasielærere, der kender uddannelserne indefra, og som samtidig har overblikket over det samlede uddannelsessystem, gerne i tæt samarbejde med vejlederne på studievalgscentrene,

understreger Nordstrøm Hansen.

Nærhed og umiddelbar tilgængelighed er to helt centrale forhold i vejledningen af unge, der ikke har tid til at vente længe på svar, hvis et problem opstår og skal løses her og nu. Derfor skal vejledningen være tæt på elevernes dagligdag, fastslår GL-formanden, som også understreger, at vejledningen i grundskolens ældste klasser skal med i et grundigt eftersyn af vejledningsindsatsen.

Skal vi udfordre alle elever i deres valg af ungdomsuddannelse, nytter det ikke, at vi koncentrerer ressourcen om de 20 procent i de ældste klasser, der ikke opnår karakteren 4 i gennemsnit. Her er vi nødt til også at udfordre de såkaldt stærke elever. Blandt andet i deres forhåndstilkendegivelse af valg af studieretning,

betoner GL-formanden.