En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bekræfter, at det betaler sig at tage en studentereksamen. EVA har fulgt de studenter, der blev færdige i 2009. I 2014 er 91 procent af studenterne, der fik huen i 2009 fra en af de fire gymnasieuddannelser (stx, hf, hhx og htx) i gang med eller har færdiggjort en videregående eller erhvervskompetencegivende uddannelse. 7 procent er i beskæftigelse som lønmodtagere eller selvstændige, mens lige under 2 procent står uden for arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen dokumenterer, at en studentereksamen både giver unge grundlaget for at læse videre og er et godt fundament for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er derfor ikke grund til at male dystre fremtidsudsigter for et pjalteproletariat af studenter, der ikke tager en uddannelse, efter at de har færdiggjort gymnasiet. Det var samme konklusioner, de økonomiske vismænd nåede frem til i 2014,

understreger Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

91% af studenterne er 5 år efter i gang med eller har færdiggjort en videregående eller en erhvervskompetencegivende uddannelse. Under 2% står uden for arbejdsmarkedet.

Hun hæfter sig ved, at de knap 9 procent, der fem år efter studentereksamen ikke har gennemført eller er i gang med en uddannelse, har været glade for deres studentereksamen, som har givet dem en række kompetencer, de har kunnet anvende sidenhen. Det gælder fx personlig dannelse, modenhed og mere specifikke kompetencer som sprogkundskaber og matematisk forståelse. Desuden peger GL-formanden på det positive resultat i undersøgelsen, der viser, at hovedparten af de 9 procent har lyst til at begynde på en uddannelse inden for de næste tre år.

GL-formanden bider især mærke i, at ca. halvdelen af studenterne fra 2009, der ikke har gennemført eller er i gang med en uddannelse, har savnet relevant vejledning om uddannelsesmuligheder og beskæftigelse.     

Studenterne efterlyser i undersøgelsen mere vejledning om uddannelse, end de har fået. Navnlig ønsker de personlig vejledning, som tager fat om deres samlede behov og livssituation. Jeg mener, det er vigtigt at tage bestik af den del af undersøgelsen, så vi imødekommer studenternes behov for mere fokus på karrierevalg og uddannelsesmuligheder i et bredere perspektiv. Det må tænkes ind i regeringens kommende udspil til en gymnasiereform. Vejledningen skal være tæt på eleverne og foregå på skolerne, og den skal gives af professionelle vejledere, som kender eleverne, og som eleverne har tillid til,

fastslår Annette Nordstrøm Hansen.  

Yderligere oplysninger:
Annette Nordstrøm Hansen
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening
 Tlf.: 26 24 71 04