Studentereksamen gi'r unge et stærkt afsæt i tilværelsen

Debatindlæg
Annette Nordstrøm Hansen i JP, 7. juli 2016
I disse studenterglade dage er det vigtigt at understrege, at en studentereksamen ikke kan stå alene i det lange løb. Studentereksamen er et stærkt og solidt fundament i tilværelsen, og den giver de unge et godt fagligt afsæt for at læse videre.

I midten af juni udgav Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) undersøgelsen "Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene". Undersøgelsen viser bl.a., at 50 procent af de faglærte, der blev færdige i 2005, har været i arbejde mindst 7 ud af 8 år efter endt uddannelse, mens det tilsvarende tal for studenter, der ikke har læst videre 8 år efter studentereksamen, er 27 procent.    

I sig selv er sammenligningen skæv. AE sammenholder tilknytningen til arbejdsmarkedet for alle erhvervsuddannede i 2005 med de 8 procent af studenterne, der ikke er gået i gang med eller har taget en videregående uddannelse 8 år efter studentereksamen. Havde udfaldet af undersøgelsen set anderledes ud, ville det have været opsigtsvækkende og katastrofalt for erhvervsuddannelserne.

I disse studenterglade dage er det  vigtigt at understrege, at en studentereksamen ikke kan stå alene i det lange løb. Studentereksamen er et stærkt og solidt fundament i tilværelsen, og den giver de unge et godt fagligt afsæt for at læse videre. 

Målet med en studentereksamen er, at den er forberedende og skal bruges som et stærkt afsæt til at læse videre på en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det gør 92 procent af studenterne da også. Det gode budskab i AE's undersøgelse er, at andelen af studenter, der 8 år efter de fik deres eksamen  hverken er i gang med eller har fået en anden uddannelse, er reduceret markant fra ca. 20 procent af en årgang i 1980 til 8 procent for årgang 2005.

Samlet er det ca. 2.597 ud af 32.445 unge med en studentereksamen fra 2005, der 8 år efter eksamen hverken er i gang med eller har taget en videregående uddannelse. Af dem har 27 procent, svarende til 700 personer, været i beskæftigelse i mindst 7 ud af 8 år. Af de resterende 1.895 personer har godt 49 procent været på arbejdsmarkedet fra 2 til lige under 7 år.  

At det ikke er undergangstoner og dystre udsigter, der skyller ind over de ufaglærte studenter, dokumenterede Det Økonomiske Råd i en undersøgelse fra 2014. Af den fremgår det, at de ufaglærte studenter efter 10 år tjener mere end de faglærte med en erhvervsuddannelse.

Dette mønster vil formentlig blive brudt i de kommende år, hvor antallet af ufaglærte jobs vil falde. Derfor er det i disse studenterglade dage vigtigt at understrege, at den forholdsvis lille del af en årgang, der af forskellige årsager ikke kommer i gang med at læse videre, skal huske på, at en studentereksamen ikke kan stå alene i det lange løb. Studentereksamen er et stærkt og solidt fundament i tilværelsen, og den giver de unge et godt fagligt afsæt for at læse videre.    

Emner: Uddannelsespolitik
Interessent: