Stop hetz mod gymnasieuddannelserne

Debatindlæg
Annette Nordstrøm Hansen i Aarhus Stiftstidende 17. juli 2016
Der er mange, som kan have glæde af en erhvervsuddannelse, og erhvervsuddannelserne skal være et attraktivt tilvalg. Arbejdsgiverne bør opfordre sine medlemmer til at sikre de nødvendige praktikpladser til de unge. Det vil være rettidig omhu i stedet for vanekritik af gymnasieuddannelserne.

​​​Jens Andersen, lokalafdelingsformand, Nord, Arbejdsgiverne, skriver 12. juli på Stiften.dk, at der går uansvarligt mange unge i gymnasieuddannelserne. I indlægget opremses tal for, hvor mange der tager en gymnasieuddannelse, antal unge akademikere, antal faglærte i Gentofte og Nordjylland etc. Underforstået tal, der skal understøtte påstanden. Der er dog tal, som Jens Andersen ikke får inddraget, som ellers kan medvirke til at nuancere debatten.


 

Fifty, fifty

I 2014 var der en fifty-fifty fordeling på antallet af unge der gennemførte henholdsvis en gymnasieuddannelse og en erhvervsuddannelse, til trods for at erhvervslivet fortsat skylder at finde praktikpladser til mange af de unge, som vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Der er derfor brug for, at Arbejdsgiverne flytter fokus fra antal unge i gymnasieuddannelserne til at koncentrere sig om at skaffe praktikpladser til de unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, og på de 16-20 procent af en ungdomsårgang, der aldrig får en uddannelse efter folkeskolen.

Når Arbejdsgiverne efterlyser, at flere unge får en erhvervsuddannelse, hedder vejen mod målet flere praktikpladser. Når medierne begynder at flyde over med historier om unge, der har fantastisk gode praktikpladser, og at de kan vælge mellem praktikpladser, vil flere vælge erhvervsuddannelserne.

Intentionen om, at de unge skal have en erhvervsuddannelse, klinger hult, så længe det kniber med at skaffe praktikpladser. Der er mange, som kan have glæde af en erhvervsuddannelse, og erhvervsuddannelserne skal være et attraktivt tilvalg. Arbejdsgiverne bør opfordre sine medlemmer til at sikre de nødvendige praktikpladser til de unge. Det vil være rettidig omhu i stedet for vanekritik af gymnasieuddannelserne.

Komplekst samfund kræver mere uddannelse

I takt med samfundets stigende kompleksitet er uddannelsesbehovet øget kraftigt. Gymnasieuddannelserne har en stor betydning for, at uddannelsesniveauet i Danmark er steget væsentligt. I 1960 gennemførte 7 procent af en ungdomsårgang en studentereksamen. I 2014 var det tal steget til 49 procent. Antallet af mønsterbrydere i Danmark satte historisk rekord i 2015, og det skyldes bl.a., at gymnasiet i dag består af fem gymnasiale profiler. De fem profiler, der i dag tæller den almene studentereksamen STX, handelsgymnasiet HHX, teknisk gymnasium HTX, den nye EUX, som kombinerer svendebrev med gymnasieuddannelse samt den 2-årige HF, sikrer en gymnasiesektor med et bredt rekrutteringsgrundlag som følge af den brede faglighed og de klart definerede indgange, som både adresserer forskellige unges interesser og giver forskellige retninger ift. arbejdsmarkedet og de videregående uddannelser.​

Emner: Uddannelsespolitik
Interessent:  

​​