Sammenbruddet i gymnasieforhandlingerne er et uddannelsespolitisk selvmål

Pressemeddelelse; GL nyhedsbrev
GL nyhedsbrev
Langt vigtigere - end at indføre karakteradgangskrav - er, at vi styrker arbejdet med uddannelsesparathedsvurderinger for alle elever i folkeskolens ældste klasser.

Det er trist og useriøst, at politikerne ikke kunne lande en aftale om fremtidens gymnasier. Vi har som samfund brug for hele tiden at udvikle kvaliteten i vores uddannelser. Det gælder også de gymnasiale uddannelser. Den mulighed var til stede i forhandlingerne om regeringens gymnasieudspil. Men muligheden blev forspildt, fordi politikerne stirrede sig blinde på en komplet ufrugtbar diskussion om, hvilke karakterer der skulle give adgang til gymnasiet efter folkeskolen,

mener GL-fomanden Annette Nordstrøm Hansen.

Politisk er fokus på karakterer et vildskud. Gymnasiet er for alle unge, der vil og kan yde den indsats, vi kræver, for at de kan gennemføre. Det nytter ikke, at en elev med fx 4 eller 7 i dansk og matematik vælger gymnasiet, hvis eleven er skoletræt, umotiveret og mest af alt har lyst til noget helt andet end gymnasiet, men presses i den retning af kammerater og forældre.

 

Langt vigtigere - end at indføre karakteradgangskrav - er, at vi styrker arbejdet med uddannelsesparathedsvurderinger for alle elever i folkeskolens ældste klasser. Eleverne skal have tydelig besked om, hvad vi forventer og kræver af dem i gymnasiet. De skal vide, hvad der skal til, hvis de vil gennemføre en gymnasieuddannelse. Det handler først og fremmest om motivation og vilje til at ville læse og lære. At være indstillet på at udfordre sig selv og holde ved og ud, når noget driller og bliver svært.

De unge skal udfordres – der er brug for dem alle!

Frem for at indføre bestemte karakterer som adgangskrav skal politikerne udfordre de unges uddannelsesvalg i folkeskolens ældste klasser. Det gøres bedst ved at styrke arbejdet med at forbedre vurderingerne af de unges uddannelsesparathed,

mener GL-formanden.

Når det kommer til indholdet i gymnasieuddannelserne, er der flere steder, man kan tage fat. GL har vist vejen med debatoplægget "Gymnasieuddannelser danner og uddanner unge, der vil og kan".

Oplægget bygger på, at vi vil:

  • Styrke studieforberedelse, faglighed og almendannelse
  • Fremme lige muligheder og optimere udfordringer for alle elever
  • Øge samarbejde på tværs af uddannelsesniveauer og med omverdenen.

Jeg opfordrer politikerne til at tage oplægget til sig og anvende det, når en ny omgang forhandlinger om gymnasieuddannelsernes fremtid går i gang efter folketingsvalget,

siger Annette Nordstrøm Hansen og slutter

Som samfund har vi fortsat brug for gymnasieuddannelser af høj faglig og pædagogisk kvalitet. Det fremgår bl.a. af undersøgelsen "Mismatch på arbejdsmarkedet og løndannelse i 2020" fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Undersøgelsen dokumenterer, at der i 2020 vil være et underskud på 109.000 personer med en videregående uddannelse.

Emner: Uddannelsespolitik
Interessent: