GL: Sådan skal gymnasiereformen justeres

Politik
 
​Målet med en reformjustering skal være at fastholde og udvikle et højt kvalitetsniveau i gymnasieuddannelserne.

​Målet med en reformjustering skal være at fastholde og udvikle et højt kvalitetsniveau i gymnasieuddannelserne. Vi skal fastholde et inkluderende uddannelsessystem; alle, der er motiverede og har de rette faglige, personlige og sociale forudsætninger, skal kunne tage en gymnasieuddannelse, uanset social baggrund.  Alle unge skal via vejledning udfordres i uddannelsesvalg, frem for karakterkrav der rammer socialt skævt. Skolerne skal forpligtes til at screene 1.g-elever og med en målrettet indsats afhjælpe evt. faglige mangler.

 

Alle gymnasieuddannelser skal være studieforberedende og almendannende

  1. Almendannelse skal fortsat have central placering i uddannelsernes formål, så elevernes evne til at agere som demokratiske og reflekterende borgere styrkes. Almen dannelse kan ikke sættes på formel og måles.
  2. Læreplanerne skal indeholde klare faglige mål og færre indholdspræciseringer.
  3. Der skal ikke indføres karakterkrav, da det rammer socialt skævt
  4. Faglige krav i bekendtgørelser skal være relevante ift. kravene på de videregående uddannelser.
  5. Eksamen skal afprøve uddannelsernes mål og kvalitetssikre den nationale standard for studentereksamen. Eksamen skal afspejle den daglige undervisning, og det skal sikres, at vurderingen er retvisende. AT og SRP skal samtænkes med et mundtligt forsvar af SRP. Læs mere om GL’s politik om prøver og evaluering i gymnasieuddannelserne.pdf
  6. Fokus skal flyttes fra karakterer til læring. Den formative evaluering skal styrkes, og karakterer kan i de fag, der ikke afsluttes samme år, erstattes med en formativ feedback.
  7. Eksisterende faglige som pædagogiske kompetencekrav til lærerne skal fastholdes for at sikre uddannelseskvaliteten. 

 Hf skal åbne muligheder for mennesker

  1. Hf er en gymnasieuddannelse med en særlig funktion i uddannelsessystemet fordi unge og voksne, der ellers ikke ville få adgang til en videregående uddannelse, får muligheden gennem det særlige læringsmiljø på hf. Dermed styrkes den sociale mobilitet.
  2. Hf-eksamen skal fortsat give generel studiekompetence. Kursisternes valg af fag og niveauer afgør, hvilke konkrete videregående uddannelser kursisterne har direkte adgang til.
  3. På hf skal der være mulighed for toninger og fagpakker målrettet relevante uddannelsesområder.
  4. Hf's anvendelsesorienterede tilgang skal styrkes. Der skal være gode rammer for differentieret undervisning og formativ feedback i læreplanerne.

Læs mere om, hvad GL mener om hf: GL’s input til justering af hf.pdf

Målinger må ikke være et mål i sig selv

  1. Mål for sektoren bør være bredt politisk funderet og udarbejdet i gensidig tillid og samarbejde i sektoren for at skabe stabilitet og fælles ejerskab.
  2. Data må ikke bruges til ranglister, kontrol eller sanktionering, men kan bruges som dialogredskab til refleksion og faglig udvikling. Ikke alt kan måles.
  3. GL er imod nationale test, fordi fagligheden konstant udvikles. Nationale test medfører, at lærere nødsages til at undervise i det stof, der testes, og nedprioritere andre, relevante faglige- og almendannende mål.
  4. Ministeriets dialog med skolerne bør kvalificeres med indikatorer som professionel kapital, lærer-elevratio, andel af lærere med faglig og pædagogisk kompetence og anvendelsesgrad af undervisningstaxameter. 

Læs mere om, hvad GL mener om mål og indikatorer:
Mål og indikatorer.pdf

Vejen til videregående uddannelser skal være gennemskuelig  

  1. Vejledning i studievalg skal styrkes. Alle elever skal have studie- og karrierevejledning af vejledere, der kender eleverne.
  2. De videregående uddannelsers optagelseskrav bør justeres, så kravene er relevante - inden studieretninger justeres.
  3. Matematik på B-niveau til flere er ikke kompetencemæssigt effektivt, da hovedparten af de videregående uddannelser ikke stiller krav om matematik B.
  4. GSK sikrer, at unge ikke ender i en blindgyde. GSK anvendes ofte af elever, der ikke får deres første prioritet-uddannelse, eller af hf'ere, der supplerer med fag, for at få adgang til en række uddannelser.
  5. Studieretninger skal sikre mangfoldighed og direkte adgang til en vifte af videregående uddannelser. Hvis antallet af studieretninger begrænses, skal eleverne sikres mulighed for valgfag, der sikrer studiekompetence til flere videregående uddannelser.

GL indgår gerne i arbejdet med at udvikle gymnasieuddannelserne, men vurderer samtidig, at det er en yderst vanskelig cocktail at udvikle kvalitetsfremmende tiltag, samtidig med at sektoren udsættes for store nedskæringer. Hvis reformjusteringer skal styrke kvaliteten, er det GL's vurdering, at bebudede og vedtagne besparelser skal fjernes, og at nye udgiftskrævende tiltag skal finansieres.

Emner: Uddannelsespolitik; Dannelse; Elever; Fagene; Gymnasiereformudspil 2016
Interessent: