​I en artikel i JP 8. maj siger undervisningsminister Merete Riisager, at det er nødvendigt at skrotte målet om, at 95 procent af alle unge skal tage en ungdomsuddannelse. 

I stedet lægger ministeren op til, at en del af de unge skal have større frihed til at vælge et ufaglært job efter folkeskolen. Dermed bliver det fremtidige uddannelsesmål ifølge Riisager, at 90 procent af de unge skal tage en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år.

Unge på det ufaglærte arbejdsmarked skal have et uddannelsesperspektiv

Umiddelbart ser forslaget tilforladeligt ud. Skoletrætte unge kan opleve en succes på et ufaglært arbejdsmarked. Men det kan være en flygtig succes, som ikke giver en fast tilknytning til arbejdsmarkedet på længere sigt.

Riisager svigter de unge, hvis den uddannelsespolitiske målsætning fordufter helt for den gruppe, der måske midlertidigt befinder sig godt på et ufaglært arbejdsmarked. 

De vil stå på kanten af arbejdsmarkedet og mangle kompetencer, der giver dem et mere fast fodfæste. Derfor er det helt afgørende, at disse unge fortsat skal have et uddannelsesperspektiv. Det kan fx være i form af en uddannelsesplan, som de skal indfri indenfor en nærmere fastlagt periode samtidig med, at de eventuelt midlertidigt befinder sig i et ufaglært arbejde. Det skylder vi dem.