​En reform af de gymnasiale uddannelser er lige på trapperne. Selv om reformen allerede i udgangspunktet har vanskelige kår, så håber jeg på et bredt politisk forlig, der kan give ro i sektoren de kommende år. Som lærere har vi brug for at fokusere på det, vi er gode til; nemlig at gøre eleverne dygtigere.

For et par uger siden publicerede OECD en rapport, der giver gode råd til succesfulde reformer af uddannelsessektoren. Rapporten anbefaler, at politikerne gør sig umage med at opbygge en konsensus med de vigtigste aktører om målsætningerne med en reform. Internationale erfaringer viser, at det især er vigtigt, at lærerne reelt engageres i at formulere reformer og implementere dem, og at det gøres med tilstrækkelige ressourcer til rådighed.

Det er lærerne, der skal indfri målene med en reform i den daglige undervisning, og derfor er det altafgørende, at lærerne føler ejerskab til reformens ændring af rammerne.

Det er regeringens erklærede mål, at den kommende gymnasiereform skal styrke fagligheden og kvaliteten i gymnasiet - det er svært at være uenig i. Men massive nedskæringer og ekskluderende karakterkrav giver ikke et højere fagligt niveau eller mere kvalitet i gymnasieuddannelserne. Når skolerne efter sommerferien skal vinke farvel til op mod 1.000 lærere, så er det et dårligt udgangspunkt for at hæve kvaliteten.

I Sverige udgav regeringen i 2014 en omfattende rapport om deres skolereform gennem 1990'erne, der konkluderede, at lærernes modstand var den afgørende årsag til, at reformeringen var slået fejl.

Lignende tendenser kan spores i forbindelse med folkeskolereformen i Danmark. Lad det derfor være mit råd til regeringen at lære af fejltagelserne, inkludere lærerne i reformprocessen og sikre tilstrækkelige ressourcer til at hæve kvaliteten i gymnasiet. De kunne jo passende starte med at tage de besluttede og varslede besparelser på i alt 5,5 procent i 2017 af bordet.