Reformen træder i kraft fra skoleåret 2017/2018. Den styrkede uddannelsesparathedsvurdering træder ligeledes i kraft fra skoleåret 2017/18, så de elever, der starter i 8. klasse sommeren 2017, bliver de første, der følger de nye adgangskrav.

Der skal formuleres en fælles formålsparagraf for de gymnasiale uddannelser, der fastlægger, at uddannelserne fortsat er almendannende og studieforberedende.

Uddannelsen skifter navn til 'Uddannelsen til merkantil studentereksamen' (hhx).

Grundforløbet forkortes til tre måneder, og forhåndstilsagnet afskaffes. Der indføres en obligatorisk vejledningssamtale undervejs i grundforløbet samt supplerende vejledning, der kvalificerer elevens valg af studieretning. Eleverne udarbejder en studievalgsportefolio i grundskolens udskoling, og portefolien danner baggrund for den obligatoriske evalueringssamtale.

På hhx og htx skal der udvikles grundforløbsprøver, som er tilpasset uddannelsernes profil. Prøverne skal tælle med på eksamensbeviset med en samlet vægt 0,5.

Det sikres, at der er skiftemuligheder i forbindelse med grundforløbet fra de gymnasiale ungdomsuddannelser til erhvervsuddannelserne – herunder eux.

Færre studieretninger, men med flere lokale løsninger

Det vedtagne reformforslag reducerer antallet af studieretninger til 13 på hhx. Der er dog åbnet for flere lokale muligheder:

• Man indfører spansk fortsætterniveau i de kommende år, som åbner for ekstra studieretninger.
• Skoler kan søge om dispensation til lokale studieretninger, der tager afsæt i et lokalt studiemiljø, særlig lokal lærer-fagekspertise, eller som kvalificerer til bestemte videre uddannelser i lokalområdet.

GSK-karakterer tæller fremover med i eksamensgennemsnittet, men kan ikke hæve gennemsnittet.

Der bliver færre bindinger på samlæsning af fag på tværs af uddannelser, og man kan samle elever fra flere forskellige studieretninger i én blandet studieretningsklasse.

Styrket faglighed

Digitale, innovative, globale og digitale kompetencer skal indgå i relevante læreplaner.

Det skal være muligt for talentfulde elever at tage flere fag på højt niveau, og de nuværende talentindsatser gennemgås for at finde frem til det, der virker bedst.

Studieområdet på hhx nytænkes og forløbet afsluttes med et skriftligt studieområdeprojekt (SOP) i kombination med en mundtlig prøve. Dermed afskaffes studieretningsprojektet på hhx.

Erhvervscasen på hhx gøres til et obligatorisk fagligt samspil mellem virksomhedsøkonomi og afsætning.

Elevtid omdøbes til fordybelsestid, og som udgangspunkt arbejder eleverne på egen hånd hjemme eller på skolen i fordybelsestiden. I hhx vil fordybelsestiden udgøre ca. 500 timer, som fordeles på fagene.

En del af den tidligere elevtid omlægges til uddannelsestid. Herved øges den samlede uddannelsestid for hver elev med ca. 130 timer på hhx. Timerne kan bruges til skriftlig træning eller til intensive kurser i bestemte fag, faglige praktikophold, talentaktiviteter, eller eleven kan ønske et ekstra valgfag. I 1. og 2. g skal der være skemalagte studieaktiviteter i eksamensperioden.

Skriftlig formidling inddrages som en del af den faglige vurdering i alle fag, og på hhx indføres obligatoriske forløb i dansk med fokus på skriftlighed.

Kravene til den løbende evaluering skærpes, så der bliver mere vægt på formativ evaluering bl.a. i forbindelse med det skriftlige arbejde og evaluering i fagene. Prøverne gennemgås, så det sikres, at der er sammenhæng mellem de faglige mål og prøveformerne, og nye prøveformer overvejes.

Der vil fremover være mindst 10 prøver i hhx mod 9 i dag, og prøven i skriftlig dansk bliver obligatorisk.

Matematik B gøres obligatorisk for de fleste elever i hhx, dog undtaget elever med en stærk sproglig profil.

Der gennemføres forsøg med interne prøver i forhold til afprøvning af digitale og innovative kompetencer.

Elever fra hhx får mulighed for at søge tilskud til gymnasial undervisning i udlandet.

I fagenes læreplaner skal der fremover være cirka-angivelser af omfanget af det faglige stof.

Elever, der snyder ved prøverne, kan tildeles karakteren -03.

Der bliver tre retningsgivende mål for de gymnasiale uddannelser:

• Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, uanset social baggrund
• En større andel af eleverne skal påbegynde en videregående uddannelse
• Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes

Opfølgningen sker på baggrund af data, der allerede findes samt trivselsundersøgelser. Derudover nedsættes et aftagerpanel fra de videregående uddannelser. Endvidere skal det faglige niveau hos studenter i dansk og matematik undersøges 30 år tilbage. 

Udvikling af it-kompetencer skal opprioriteres i pædagogikum.

Ændringer i fag på hhx

• Matematik B indføres for de fleste elever – dog ikke for elever med tre sprog
• Nyt fag informatik C indføres som obligatorisk fag samt som studieretningsfag på B-niveau. Faget kan desuden udbydes på C- og B-niveau i alle uddannelser.
• Det nuværende obligatoriske fag, samtidshistorie B, udvides, så faget også dækker ældre historiske perioder og skrifter navn til historie B. Der tilføres 20 timer.
• Erhvervsret C ændres og tones mod en erhvervsrettet profil. Faget skrifter navn til erhvervsjura og indføres også på B-niveau.
• Det obligatoriske fag, international økonomi B, tilføres flere timer og skal understøtte skriftlige studiekompetencer. Faget får ny prøveform.

Det er Undervisningsministeriet, som kan tolke den indgåede reformaftale. GL's gennemgang er GL's forståelse af reformaftalen. For nærmere afklaring henvises til reformaftaleteksten og Undervisningsministeriet.

Aftaleteksten