​Der åbnes for optag fra 9. klasse til to-årigt hf.

Reformen træder i kraft fra skoleåret 2017/2018. Den styrkede uddannelsesparathedsvurdering træder ligeledes i kraft fra skoleåret 2017/18, så de elever, der begynder i 8. klasse sommeren 2017, bliver de første, der følger de nye adgangskrav.

Uddannelsen skifter navn til 'Uddannelsen til hf-eksamen' og kursisterne skifter navn til elever. Der skal formuleres en fælles formålsparagraf for de gymnasiale uddannelser, der fastlægger, at uddannelserne fortsat er almendannende og studieforberedende.

Hf-uddannelsen kan fortsat give adgang til både erhvervsakademi-, professionsbachelor- samt universitetsuddannelser.

Adgang til universitetet kræver en udvidet fagpakke (ekstra 250 timer) på 2. år af 2-årig hf eller tilbygning efter 2-årig hf på GSK eller hf-enkeltfag. Den faglige tilbygning tager højest ½ år.

Der kan fortsat sammensættes en fuld hf-eksamen på hf-enkeltfag, herunder en hf-eksamen med ekstra 5-600 timer (i forhold til en hf på 1625 timer), så kursister kan opnå de fag og niveauer, der kræves for at komme ind på fx naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og tekniske universitetsuddannelser.  

Hf-uddannelsen opbygges i semestre:
1. semester tilrettelægges som et grundforløb.
1. og 2. semester består af obligatoriske fag samt afklarende projekt- og praktikforløb.
På 3. og 4. semester vælger kursisterne en fagpakke. Fagpakker skal bestå af to fag på BB- eller BC-niveau. Små hf-udbud kan udbyde fagpakker på CC-niveau, så eleverne får mere plads til valgfag, der evt. kan samlæses med andre gymnasiale institutioner. Obligatoriske fag indgår i fagligt samspil med fagpakkefag. Udvidede fagpakker med et ekstra A og B-niveau (mindst 250 timer) giver adgang til universitetsuddannelser. Elever, der ønsker en udvidet fagpakke, og som har under 3 i snit efter 1. hf, screenes og skal til vejledningssamtale.

Eleverne har mindst et valgfag uden for fagpakker. Dog kan der udbydes udvidede fagpakker, der ikke giver plads til valgfag uden for fagpakken.

20 % af elevtiden integreres i undervisningstiden. Det giver en udvidet undervisningstid på ca. 80 timer, som skal tilgodese den enkelte elevs behov fx for vejledning i forbindelse med skriftligt arbejde.

Eleverne skal fremover vælge mellem idræt og praktisk/musisk fag som obligatorisk fag. Historie bevares som B-niveau. Danskfaget bringes timemæssigt op på niveau med danskfaget på stx, hhx og htx. Matematik C tilføres 10 timer. Prøveformen i kultur- og samfundsvidenskabelig faggruppe og i naturvidenskabelig faggruppe ændres, så ét fag udtrækkes til prøve. Elever, der snyder ved prøverne, kan tildeles karakteren -03.

Der afholdes tre projekt- og praktikforløb på samlet 70 timer. Forløbene er knyttet til fag og skal understøtte elevernes afklaring af interesse og videregående uddannelse. Værkstedsundervisning og tutotordningen forsvinder.

Formativ evaluering styrkes, og eleverne screenes i første semester. Der indføres obligatorisk vejledning i SSO. Der skal være praksisorienteret toning i alle fag, de faglige mål skærpes og krav til fagligt stof justeres. For alle fag gælder, at der i læreplanerne skal være cirka-angivelser af omfanget af det faglige stof.

Med udgangspunkt i Steiner-pædagogik kan 2-årig hf udbydes uden afholdelse af prøver. Elevernes gennemførsel dokumenteres af et skriftligt vidnesbyrd om elevens opnåede kompetencer i fag og i uddannelsen som helhed.

Der bliver tre retningsgivende mål for de gymnasiale uddannelser:

• Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, uanset social baggrund
• En større andel af eleverne skal påbegynde en videregående uddannelse
• Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes
  

Opfølgningen sker på baggrund af data, der allerede findes samt trivselsundersøgelser. Derudover nedsættes et aftagerpanel fra de videregående uddannelser. Endvidere skal det faglige niveau hos studenter i dansk og matematik undersøges 30 år tilbage.

Udvikling af it-kompetencer skal opprioriteres i pædagogikum.

​

Det er Undervisningsministeriet, som kan tolke den indgåede reformaftale. GL's gennemgang er GL's forståelse af reformaftalen. For nærmere afklaring henvises til reformaftaleteksten og Undervisningsministeriet.

Aftaleteksten