​En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv har skabt sensationshungrende overskrifter. Undersøgelsen ser på, hvordan gymnasieuddannelserne er i stand til at løfte elevernes faglige niveau. Ud fra undersøgelsen laver Dansk Erhverv en populistisk rangliste over gymnasierne. Den går som varmt brød i medierne. Især når lokalpressen udpeger, hvilke gymnasier der ligger i top og i bund.

Den forenklede rangliste siger dog intet om, hvilket gymnasium der leverer den bedste kvalitet i undervisningen. Men det er den historie, ranglisten flere steder fejlagtigt bliver brugt til at fortælle i et forhastet og unuanceret mediebillede. Udregninger af løfteevnen giver skolerne et fingerpeg om, hvordan det går med at løfte eleverne fagligt med de forbehold, der ligger i opgørelsesmetoden.

Den forenklede rangliste siger intet om, hvilket gymnasium der leverer den bedste kvalitet i undervisningen.

Udsvingene mellem de mange gymnasier er generelt relativt små. Det betyder ikke, at resultaterne er ubrugelige. Slet ikke. De kan bruges til, at gymnasieuddannelserne taler sammen, udveksler erfaringer og lader sig inspirere af hinanden for at finde ud af, om der er noget, der virket et sted, som kan overføres til et andet.

Dansk Erhvervs undersøgelse er et af flere bidrag, der kan sige noget om gymnasiernes løfteevne.  Undervisningsministeriet beregner løfteevnen ud fra andre kriterier og opnår andre bud på, hvilke gymnasier der løfter mere end gennemsnittet, og hvilke der løfter mindre. Problemet med at opstille en  forsimplet rangliste er, at den med få tal påberåber sig at præsentere hele sandheden om 'Det gode gymnasium'.

Det kan den overhovedet ikke. Dertil kommer, at undersøgelsen ikke inddrager en række forhold, som har indflydelse på elevernes resultater, men som gymnasierne ikke har indflydelse på, fx venners påvirkning, sygdom, handikap mv. Disse forhold er ikke målbare og indgår derfor ikke i det statistiske undersøgelsesmateriale.

Alle gymnasier og lærere arbejder hårdt for at løfte eleverne fagligt. Det er et af de fineste mål med at være gymnasielærer. Vi fryder os, når vi ser, at eleverne rykker sig. Derfor bruger gymnasierne i dag bl.a. Undervisningsministeriets tal om løfteevne, elevtrivsel, elevernes valg af videregående uddannelse og mange andre parametre til at udpege relevante, faglige og pædagogiske indsatser, som kan være med til at løfte eleverne fagligt.

Den indsats har gymnasierne og Undervisningsministeriet allerede sat i system i udviklingsprojekter, der baserer sig på undersøgelser af gymnasieuddannelsernes løfteevne. Disse undersøgelser er mere nuancerede, og de er ikke grundlagt på populistiske ranglistepræsentationer.  Det er den vej, vi skal gå, hvis undersøgelser af løfteevnen på gymnasierne skal bidrage til yderligere udvikling på skolerne.