Omlagt skriftlighed er en nyere praksis på landets gymnasieuddannelser

 
Annette Nordstrøm Hansen, formand for GL, og René Van Laer, Danske Erhvervsskoler Lederne og direktør Handelsskolen København Nord i Jyllandsposten 2. februar 2015
Omlagt skriftlighed er godt, men den rette dosering skal ske på skolerne.

​Det er betegnelsen for en proces, hvor eleverne arbejder med deres skriftlige opgaver på skolerne - med hjælp og vejledning fra lærerne - i stedet for hjemme.

Resultaterne med omlagt skriftlighed er gode. Eleverne får feedback med det samme, når noget går i hårdknude for dem.

Og mange lærere vurderer, at en stor gruppe elever lærer mere af den umiddelbare hjælp og vejledning end af de skriftlige kommentarer til rettede opgaver, som eleverne udelukkende har løst hjemme.

De positive erfaringer er baggrunden for, at regeringen i sit udspil "Gymnasier til fremtiden" foreslår, at halvdelen af den tid, eleverne bruger på skriftligt arbejde, skal omlægges til skemalagt undervisning på skolerne.

Det vil betyde, at eleverne skal tilbringe mellem 100-130 timer mere på skolen om året i kombination med regeringens ambition om i øvrigt at indføre flere undervisningstimer.

Omlagt skriftlighed er godt, men den rette dosering skal ske på skolerne.

En advarsel

Den praksis vil vi advare mod.

Eleverne har i forvejen et stramt skema med øvrige lektier ud over skriftligt arbejde, og de fleste dyrker fritidsaktiviteter ved siden af deres gymnasieuddannelse. Dertil kommer, at en række af de skoleaktiviteter, der hører med i en ungdomsuddannelse, vil blive udsat for et tidsmæssigt pres. Det er f. eks. frivillig opførelse af dramaforestillinger, musikarrangementer, skolefodbold, studiegrupper og elevrådsmøder. Alle er aktiviteter, der bidrager til at udvikle elevernes almene dannelse.

Fra Christiansborg er det derfor ikke en god idé at binde så betydelig en ressource til omlagt skriftlighed. Der skal være plads til lokale skøn på skolerne. Ledelse og lærere skal ud fra pædagogiske og læringsmæssige vurderinger konkret kunne begrunde behovet for omlagt skriftlighed.

Det kan variere fra fag til fag, og behovet er størst i 1. g og mindst i 3. g. Derfor bør det centrale krav til omlagt skriftlighed nedsættes fra 50 pct. til 25 pct. - af det skriftlige arbejde. Det hensyn bliver politikerne nødt til at tage.

Også over for eleverne.

Forberedelse til senere

De skal forberedes til studier på videregående uddannelser. Her hører det med, at man er i stand til på egen hånd at kaste sig over et kompliceret stofområde. Man skal kunne ordne sit stof og udvælge det, der er centralt for at belyse den valgte problemstilling.

Det kræver, at der også er tid til selvstændigt at tilrettelægge og løse opgaver hjemme. Kombinationen af omlagt skriftlighed og arbejde med skriftlige opgaver hjemme er god.

Beslutningen om den rette dosering af blandingen mellem arbejdsformerne træffes bedst lokalt på skolerne.

Emner: Uddannelsespolitik
Interessent: