Forliget om en ny gymnasiereform indeholder en markant besparelse på ca. 400 mio. kr. fra 2017 - 2024, som især rammer hårdt på skoler med mange frafaldstruede elever. Besparelsen er ikke blot urimelig, den bringer også en række tiltag og initiativer i fare på skolerne, som er søsat for netop at hjælpe eleverne med at holde fast og få sig en uddannelse.

Konkret kommer besparelsen til udtryk i den måde, skolerne skal opgøre antallet af elever, som de får penge for. Forligspartierne har besluttet at flytte tælledagen, som er den dag skolerne tæller antallet af tilskudsberettigede elever, fra starten af september til 15. november.

Skoler med stort frafald skal finansiere undervisning og aktiviteter for en række elever, der går på skolen, men falder fra inden opgørelsesdagen 15. november. De penge bliver skolerne ikke kompenseret for.

Ved at flytte tælledagen får skolerne ikke længere penge for de elever, der går på skolen til og med den 20. undervisningsdag. Nu skubbes udbetalingen og opgøres konkret for de elever, der går på skolen til og med 15. november.

Skoler med stort frafald skal alt andet lige finansiere undervisning og aktiviteter for en række elever, der går på skolen, men falder fra inden opgørelsesdagen 15. november. De penge bliver skolerne ikke kompenseret for. Det rammer dobbelt hårdt, fordi skoler med stort frafald typisk bruger flere penge end gennemsnittet på at hjælpe de frafaldstruede elever med særlige initiativer, som skal få dem til at blive i uddannelserne. Disse tiltag får skolerne sværere ved at finde penge til, når besparelsen sætter ind med den ændrede tælledag.

Dertil kommer en utilsigtet sideeffekt, som modarbejder alle politiske intentioner om at hjælpe de unge med at komme til den uddannelse, der matcher deres ønsker og interesser bedst. Udskydelsen af tælledagen indbygger et incitament til skolerne om at holde på eleverne til den 15. november, hvor der kommer penge i kassen. Interessen i at hjælpe elever over på andre uddannelser, der passer bedre til dem, inden 15. november er ikke stor set ud fra et skoleøkonomisk synspunkt.

Det dur ikke. Derfor må regeringen og partierne bag gymnasiereformen ændre den hurtige beslutning om at udskyde tælledagen. Besparelsen rammer ikke alene skolerne hårdt, men også skævt, og den modvirker politiske ambitioner om at løfte kvaliteten i gymnasieuddannelserne. Ambitioner, som i forvejen lider voldsomt under allerede vedtagne og bebudede økonomiske nedskæringer i 2016-2019 på 5% på hhx, 8% på hf og htx og 11% på stx.