Strategien indeholder målsætninger om, at flere elever og studerende skal vælge fremmedsprog og opnå solide sprogkompetencer udover engelsk, og at sproguddannelserne skal være fagligt stærke og tiltrække dygtige studerende.

GL's formand, Annette Nordstrøm Hansen, tager positivt imod sprogstrategien og tilslutter sig dens overordnede målsætninger.

Det er vigtigt at kunne begå sig på flere sprog, fordi sprog både giver indsigt i andre landes kulturer og samtidig åbner for, at vi reflekterer over vores egen historie og det samfund, vi har indrettet. Desuden er stærke sprogkompetencer hos medarbejderne en forudsætning for, at erhvervslivet står sig godt i den stigende internationale konkurrence ",

påpeger GL-formanden.

GL tager positivt imod regeringens nationale sprogstrategi, men peger også på visse mangler.

Nationalt center for fremmedsprog

Som led i strategien vil regeringen oprette et nationalt center for fremmedsprog, der skal være med til at løfte sprogområdet på tværs af uddannelsessystemet. Forslaget får opbakning af GL-formanden.

Jeg noterer med tilfredshed, at regeringen vil oprette et nationalt center for fremmedsprog, som skal understøtte en positiv udvikling i sprogfagene på alle uddannelsesniveauer. Det er et initiativ, som også indgår i anbefalingerne fra GL's tænketank om sprog", 

siger Annette Nordstrøm Hansen.
Hun ser også positivt på forslaget om, at kommunerne og uddannelsesinstitutionerne opfordres til at udarbejde lokale sprogstrategier, der skal vise, hvordan de arbejder med at styrke fremmedsprogene.

Spørgsmålet er blot, om en opfordring er tilstrækkelig til at vende udviklingen for sprogfagene, så flere vælger sprog, bl.a. i gymnasiet. Jeg ser hellere, at uddannelsesinstitutionerne over en bred kam forpligtes til at udarbejde en lokal sprogstrategi, og at arbejdet med sprogstrategien på gymnasierne forankres i den enkelte skoles bestyrelse",   

understreger GL-formanden

Hvad er regeringens succeskriterier?

Når det gælder gymnasieuddannelserne, savner Nordstrøm Hansen, at sprogstrategien mere konkret peger på, hvad der skal til for at sikre, at flere vælger fremmedsprog, herunder hvad der skal til for at stoppe blødningen blandt begyndersprog, der reelt er i fare for at uddø efter indførelsen af gymnasiereformen. Antallet af studenter med tre eller flere fremmedsprog er faldet fra 28 procent i 2007 til 2 procent i 2016.

Desuden efterlyser jeg tydelige kriterier for, hvornår elevernes valg af fremmedsprog karakteriseres som en succes i regeringens sprogstrategi. Omvendt savner jeg også kriterier for, hvornår regeringen finder, at udviklingen for sprogfagene bevæger sig i en retning, der kalder på yderligere initiativer og tiltag, der rækker videre end dem, der er foreslået i den nationale sprogstrategi",       

udtaler GL's formand.

Hun udtrykker desuden utilfredshed med, at gymnasiereformen og dermed skolerne skal bidrage med 24 mio. kr. til at finansiere sprogstrategien og understreger, at der er brug for en reel merbevilling til strategien, så skolerne får penge til fx efteruddannelse og til bl.a. at oprette mindre sproghold.  

Endelig understreger Annette Nordstrøm Hansen, at det er vigtigt, at regeringen vil nedsætte en følgegruppe, der årligt skal gøre status inden for sprogområdet, og hun går ud fra, at sprogfagene i gymnasiet bliver repræsenteret i følgegruppen.

Læs regeringens "Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet" her. 

Høring om sprogstrategien 5. december på Christiansborg

Regeringens sprogstrategi bliver omdrejningspunktet for en høring arrangeret af GL og Dansk Industri i Fællessalen på Christiansborg 5. december kl. 13 – 16. Blandt oplægsholderne er Hanne Leth Andersen, fmd. for den tværministerielle arbejdsgruppe om national sprogstrategi. Desuden kommer Rolf Steinar Nybøle, afdelingsdirektør i det norske Fremmedspråkscenteret, som regeringen i sin sprogstrategi omtaler som eksempel på, at det er muligt at ændre en negativ udvikling for sprogfagene.
Læs mere om høringen og tilmelding her.

Fakta

Regeringens initiativer:

Nationalt center for fremmedsprog
Der afsættes 99 millioner kroner til et nationalt center for fremmedsprog, der får som vigtigste opgave at løfte sprogområdet på tværs af hele uddannelsessystemet.

Lokale sprogstrategier
Kommuner og uddannelsesinstitutionerne opfordres til at udarbejde lokale sprogstrategier, der angiver, hvordan der arbejdes med at styrke fremmedsprogene på de enkelte skoler og institutioner.

Friuddannelsesforsøg
Der etableres et femårigt friuddannelsesforsøg for læreruddannelsernes fremmedsprogsfag og universiteternes sproguddannelser, som skal styrke kvaliteten og tiltrække nye studerende.

Overbygningsuddannelse til tolke
Der afsættes 1 millioner kroner til en overbygningsuddannelse i konferencetolkning med henblik på at uddanne tolke til danske virksomheder og EU-institutionerne.

Følgegruppe
Der etableres en følgegruppe, der årligt skal gøre status over udviklingen inden for sprogområdet.

Kortlægning
Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsætter en kortlægning af eksisterende voksen- og efteruddannelsesmuligheder inden for fremmedsprog. Kortlægningen skal skabe overblik over, om eksisterende tilbud matcher arbejdsmarkedets behov for fremmedsprogskompetencer.

Småfagsråd
Der etableres et småfagsråd, der skal nytænke den eksisterende småfagsordning, som giver tilskud til små humanistiske fag, der varetager en national interesse.