I regeringens udspil til gymnasiereform foreslås 3 nationale mål for gymnasieuddannelserne:

1. Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan.
2. En større andel af eleverne skal påbegynde en videregående uddannelse.
3. Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.

Det er præcis ét mål mindre end i den tidligere regerings udspil fra december 2014:

1. Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan.
2. En større andel af eleverne skal påbegynde en videregående uddannelse.
3. Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.
4. Og gymnasieskolerne skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i forhold til elevernes faglige resultater.

Det er yderst tankevækkende, at regeringen ikke vil sætte fokus på og dermed fremme uddannelsesmulighederne for unge fra gymnasiefremmede hjem,

mener formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen. Hun peger på, at uddannelse er vejen til social mobilitet.

GL-formanden ser også regeringens forslag om, at HF ikke skal give adgang til universitetsuddannelser som et signal i samme retning.

HF er bedre end andre ungdomsuddannelser til at løfte kursisterne fagligt og socialt. Det er især hf's anderledes studiemiljø og undervisningsformer, der motiverer og tiltrækker de kursister, som ellers ikke ville have gennemført en ungdomsuddannelse, konkluderede DEA i en undersøgelse fra 2015.

18% af hf'erne tager en lang videregående uddannelse. Det er ikke til at forstå, hvorfor der skal flere bump på vejen for disse unge,

slutter GL-formanden.