​Jeg har med bekymring fulgt de sidste dages debat om en indførelse af et karakterkrav til gymnasiet. Elitære politiske kræfter står i kø for at argumentere for et gymnasium for de velstilledes børn. Flere af regeringens støtter mener, at der skal indføres et karakterkrav til gymnasiet på 7, mens andre argumenterer for, at tallet skal være 4. 

I Politiken 21/3 melder Socialdemokraterne og Radikale Venstre klart ud, at et karakterkrav på maksimalt 2 er et kardinalpunkt for dem for at gå med i en kommende gymnasiereform. Det synspunkt hilser jeg velkommen. Et karakterkrav på 4 vil nemlig udelukke 8 pct. af dem, der i dag bliver optaget i gymnasiet. Vi ved at unge, der har forældre uden en gymnasial ungdomsuddannelse, har væsentligt lavere gennemsnit fra folkeskolen end børn af forældre med gymnasiale og videregående uddannelser.  Forslaget vil også ramme indvandrere og efterkommere ekstra hårdt, da de generelt har et lavere gennemsnit end etnisk danske børn. Et karakterkrav på 4 vil udelukke 28 % af de indvandrere og efterkommere, der i dag bliver optaget i gymnasiet.

Dermed vil et karakterkrav trække Danmark skævt, fordi det understøtter den etniske og sociale arv og dermed øger allerede eksisterende sociale skel. Et karakterkrav på 4 vil samtidig bryde med årtiers ambitioner om at modvirke den negative sociale arv. Det vil ramme socialt skævt, være ekskluderende og skabe uddannelsestabere og -vindere. Det politiske fokus bør i stedet rettes mod de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse og ikke sætte forhindringer for dem, der gerne vil, men måske skal have  lidt hjælp til at vælge rigtigt og et puf til at vælge noget andet end deres forældre.

Rådet for ungdomsuddannelser har netop kortlagt at 20 procent af den ungdomsårgang, der færdiggjorde grundskolen for syv år siden, ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. I stedet for at opfinde forhindringer for de unge bør vi sætte ind med bedre vejledning, der gør de unge i stand til at tage gode valg, der åbner døre og muligheder for en uddannelse. Det er ikke bare en god investering for den enkelte at få en ungdomsuddannelse. Det er faktisk også god samfundsøkonomi, fordi chancerne for at ende på offentlig forsørgelse øges betydeligt uden en ungdomsuddannelse.  At udelukke unge mennesker fra gymnasiet med et karakterkrav vil udelukke endnu flere fra at tage en ungdomsuddannelse og således hverken gavne vores sociale eller økonomiske sammenhængskraft i Danmark.