Karakterkrav styrker ikke gymnasieuddannelserne

Debatindlæg
Annette Nordstrøm Hansen i Fyens Stiftstidende 5. marts 2016
Skærpede karakterkrav er ikke vejen frem, det er styrket vejledning og tydelige krav om, hvad de enkelte ungdomsuddannelser forventer sig af dem.

I Fyens Stiftstidende 1. marts skriver Emilie Demant, formand for Venstres Ungdom i Odense, "at gymnasiet er en fantastisk ide, der har spillet fallit og er blevet til kassetænkning og millimeterdemokrati". Hun mener, at der skal stilles skærpede karakterkrav for at begrænse optaget til gymnasieuddannelserne.

Når man læser Demant, får man det indtryk, at eleverne i folkeskolen overhovedet ikke bliver mødt med krav for at blive optaget i gymnasiet. Sådan er det ikke. Eleverne skal erklæres uddannelsesparate af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det betyder, at de bliver vurderet på, om de har de nødvendige faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gå i gang med og fuldføre en gymnasieuddannelse.

 

I Gymnasieskolernes Lærerforening lægger vi vægt på at styrke vurderingen af de unges uddannelsesparathed, og vi finder det afgørende, at alle unge i folkeskolens ældste klasser bliver udfordret i deres valg af ungdomsuddannelse. I dag går den samlede mængde vejledningsressourcer stort set udelukkende til de anslåede 20 procent af eleverne i 8. klasse, der ikke på det faglige niveau opnår karakteren 4 i gennemsnit. De resterende 80 procent af eleverne er mere eller mindre overladt til sig selv og må hente hjælp over nettet og kontakte den elektroniske vejledningstjeneste, hvis de vil vide mere om mulighederne i de enkelte ungdomsuddannelser. Det duer ikke.

Alle elever skal træffe deres valg af ungdomsuddannelse på et oplyst grundlag. Det forudsætter, at de bl.a. gennem en styrket vejledningsindsats har dannet sig et bredt og dækkende overblik over de muligheder og udfordringer, der ligger i de enkelte uddannelser.

I gymnasieuddannelserne er det ikke tilstrækkeligt, at man kan præstere et højt karakterniveau. Gode  faglige forudsætninger er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for at gennemføre en gymnasieuddannelse. Eleven skal også besidde viljen til at ville lære og fordybe sig og råstyrken til at stå imod, når noget bliver svært. Desuden skal eleven være åben for at samarbejde med andre og besidde de sociale kompetencer, der ligger i samarbejdets ædle kunst.

I stedet for at fastsætte simple karakterkrav skal hver enkelt elev have tydelig besked om, hvad vi forventer og kræver i gymnasierne . Det gælder fagligt, personligt og socialt.

Demants udfald mod gymnasieuddannelserne savner belæg og puster til en udvikling, der skruer tiden tilbage til et elitegymnasium for de få, der opnår adgang i kraft af høje karakterer. Den udvikling bremser social mobilitet og rokker ved hævdvundne principper om lige adgang til uddannelse for alle. Skærpede karakterkrav er ikke vejen frem, det er til gengæld styrket vejledning og tydelige krav til de unge om, hvad de enkelte ungdomsuddannelser forventer sig af dem.

Emner: Uddannelsespolitik
Interessent: