​​I generationer har vi uddannet de unge bedre end deres forældre. Det har været et af de tydeligste billeder på, at det går godt i Danmark. Og Danmark har klaret sig godt, netop fordi vi har et højt uddannelsesniveau. Vi har sat en ære i, at flere og flere bryder den sociale arv ved at få en god uddannelse.

Det billede er ved at krakelere.

På ungdomsuddannelserne er der fra 2016 til 2019 sparet 1,73 mia. kr., og regeringen mener, at der fortsat er plads til at lade grønthøsteren køre, så der i 2022 vil være sparet 2,1 mia. kr., til trods for at Danmark i forvejen ikke bruger mange ressourcer på uddannelse set i internationalt perspektiv. Det gør, at mange uddannelsessteder har mere end svært ved at få enderne til at nå sammen og er truet på eksistensen. I Nordjylland har rektorer og direktører på de gymnasiale uddannelser afskediget ca. 50 lærere i dette skoleår, svarende til et mellemstort nordjysk gymnasium. Det koster på kvaliteten af uddannelserne.

En ny undersøgelse blandt gymnasielærere viser, at det for de tilbageværende lærere bliver sværere og sværere at 'se' eleverne. 64% af lærerne mener, at de kun i mindre grad eller slet ikke kan give eleverne den feedback, de bør have. Kun 4% af lærerne svarer, at de i høj grad eller i overvejende grad kan give de fagligt udfordrede elever den nødvendige opmærksomhed.

I Nordjylland har vi traditionelt haft en lav uddannelsesfrekvens. I de senere år har vi kunnet glæde os over, at den udvikling er vendt, og vi har skabt mange mønsterbrydere. Det har vi med rette været stolte af. Men det kræver en ekstra indsats at give de unge en uddannelse og at fastholde dem i uddannelse, når mor og far ikke lige kan hjælpe med matematikken eller verberne. Den hjælp skal de unge have i skolen. Gymnasieuddannelserne er i dag for unge fra alle samfundslag. De store besparelser gør det svært for gymnasierne fortsat at skabe mønsterbrydere og social mobilitet.

Ingen er i tvivl om, at afstandene i Nordjylland er store. Hvis ikke der var et gymnasium i Thisted, ville man skulle tage bussen kl. 6:10 for med nød og næppe at kunne nå i skole i Aalborg til kl. 8. Bare fra Dronninglund ville man skulle fange bussen før kl. 7. Undersøgelser viser, at jo længere afstand der er til en ungdomsuddannelse, desto sværere er det for de unge at fuldføre uddannelsen.

Derfor er det vigtigt, at vi også i fremtiden kan tilbyde de unge en ungdomsuddannelse inden for rimelig geografisk afstand. Og det handler ikke kun om de unge. Det handler også om arbejdspladser. Hvis man skal kunne tiltrække og fastholde arbejdskraft i Nordjylland, skal der være gode uddannelsestilbud. Hvem vil bo i et område, hvor man ikke kan få en god ungdomsuddannelse til sine børn? Regeringen har flyttet statslige arbejdspladser til Nordjylland – samtidig med at man fyrer de statsansatte undervisere!
– men man kan kun skaffe kvalificeret arbejdskraft, hvis de ansattes børn og unge kan få en god uddannelse.

"Det er komplet forkert, tudetosset og decideret dumt at spare på uddannelse på et tidspunkt i vores samfundshistorie, hvor alle os, der er voksne, siger til alle jer, der endnu er unge, at I skal tage en uddannelse. (…) Når vi ved, at uddannelse er det vigtigste, så er det et af de steder, hvor vi selvfølgelig ikke skal spare penge," sagde Mette Fredriksen (S) på uddannelsespolitisk topmøde i Aalborg. "Hvad skal man bruge de goder tider til? Hvad er det, som er det bedste at veksle de goder tider til? Hvad er det bedste værn mod, når der kommer dårlige tider igen? Det er igennem at investere mere i uddannelse. Ikke mindre," sagde Morten Østergaard (RV) på samme møde.

​ 

Tudetosset at spare på uddannelse

For en god måneds tid siden inviterede vi – sammen med 23 ungdomsuddannelsesinstitutioner i region Nordjylland – til et uddannelsespolitisk topmøde, som blev afholdt på Aalborghus Gymnasium. 1.000 elever, deres lærere og skoleledere deltog i salen, mens den socialdemokratiske statsministerkandidat Mette Frederiksen indtog scenen sammen med Morten Østergaard, den radikale partiformand. Begge politikere fandt, at regeringens besparelser påvirker kvaliteten og forringer uddannelserne, så den næste generation ikke længere bliver den bedst uddannede. Mette Frederiksen kaldte det "komplet forkert, tudetosset og decideret dumt at spare på uddannelse". Vi kan kun give hende ret. Der er økonomisk opsving, der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, og flere undersøgelser dokumenterer, at besparelser på uddannelse   hæmmer vækst og demokratisk sammenhængskraft i samfundet   Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil velstanden i Danmark falde, hvis bare en procent flere unge ikke får en uddannelse.

I sidste uge sagde en rektor i Viborg sin stilling op. Han ville ikke længere lægge ryg til et uddannelsessystem i forfald. Tidligere har man set overlæger på Rigshospitalet kvitte jobbet pga. besparelser. Selv om manglende uddannelse ikke giver lig på bordet i morgen, så har de kortsigtede besparelser langtrækkende konsekvenser. De samfundsmæssige følgevirkninger af besparelser og kvalitetsforringelser kan man først se om 10 år, og så vil det tage mindst 30-40 år at få samme uddannelsesniveau i befolkningen som i dag. Det betyder, at det er i generationer, at uddannelsesniveauet vil falde.

Vi er desværre forbi det punkt, hvor vi er begyndt at skære i kvaliteten af uddannelserne, og vi kan ikke løbe længere på literen. Derfor er der brug for politisk handling nu, så vi ikke får revet endnu flere uddannelser fra hinanden og undladt at give de unge den helt nødvendige almendannelse og viden, som uddannelse med kvalitet er garant for.

Vores opfordring til læserne op til det folketingsvalg, som er lige om hjørnet, skal være at udfordre lokale folketingspolitikere på deres uddannelsespolitiske holdninger: Hvilket velfærdssamfund vil folketingspolitikerne stå på mål for? Og hvordan vil de sikre, at de har veluddannet arbejdskraft til at løfte et Danmark i fremtiden? Hvordan vil de genoprette uddannelsessystemet efter de alt for store besparelser? Kun gennem kvalitetsuddannelser kan vi løfte Danmark for de næste generationer.​