Hvis uddannelse betaler sig – hvorfor så spare?

Nyhed
 

​​​​GL, Uddannelsesforbundet, Danske HF & VUC, Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier har på folkemødet afholdt en debat om besparelserne på uddannelse.

Tilgængelighed til relevant uddannelse er noget, der rykker,

siger Martin Damm, borgmester Kalundborg Kommune.

Han bakkes fuldt og helt op af Holger Schou Rasmussen, borgmester Lolland Falster: “Gymnasierne og arbejdspladserne har svært ved at rekruttere arbejdskraft, fordi man er bange for, om der også er gymnasier om 10 år på Lolland. Hvis vi ikke har ungdomsuddannelser lokalt, får de unge ikke en uddannelse, og så kommer vi til at mangle dem på arbejdsmarkedet. Hvis vi fx skal medvirke til at løfte integrationsopgave, skal vi også have uddannelsessteder."

Jeg synes, det er vigtigt, vi har gode uddannelsessteder i Danmark. Danmark skal stå på sin viden,

siger Mads Lundby Hansen fra Cepos. Som moderatoren Adam Holm udtrykker det, at hvis debatten var en film, ville den hedde “the man against the People", og manden er Mads Lundby, der med glimt i øjet forsvarer besparelser på uddannelse.

Her overfor står Arbejdernes Erhvervsråd: “Besparelser på uddannelse har kostet 3 mia. kr. Alle er presset i almindelighed, og en række uddannelser er presset i særdeleshed. Nu er det elevernes tid med lærerne, det går ud over. Uddannelse betaler sig: hver gang en ung uddanner sig, vinder samfundet på det," siger Mie Dalskov Pihl, og fortsætter: “Danmark bruger mange penge på uddannelse - men ikke pr. studerende. Det er ikke topuddannelse."​


Asger Boe Wille, næstformand i GL, præciserer, at der er 1500 gymnasielærere færre efter omprioriteringsbidraget.

Asger Boe Wille, næstformand i GL, præciserer:

Der er 1500 gymnasielærere færre efter omprioriteringsbidraget. Bare i år er 300 fyret. Den praktiske virkelighed er, at hver eneste elev har krav på lærerens opmærksomhed - og det er der bare ikke ressourcer til mere.

Rektor på HF og VUC Fyn fortæller, hvad de mange besparelser konkret betyder. Hvis han skulle agere rationelt, var det endnu flere afdelinger, der skulle lukkes. Han får Mads Lundby til at præcisere, at det er vigtigt, at der er gymnasier og erhvervsuddannelser over hele landet.

Liva fra DGS spørger: 

Hvornår er nok nok? Har man glemt eleverne? Er man klar over, hvad besparelserne betyder for eleverne?​​

​​
​Birgitte Vedersø, for​mand for Danske Gymnasier, slutter debatten med at understrege omprioriteringsbidragets​ altoverskyggende betydning for gymnasierne.

​​Birgitte Vedersø, for​mand for Danske Gymnasier, slutter debatten og understreger omprioriteringsbidragets altoverskyggende betydning for gymnasierne er reel, og at gamle undersøgelser ikke kan bruges til at påstå noget andet.

Emner: Uddannelse; Uddannelsespolitik
Interessent: