De bebudede besparelser på gymnasieområdet og på de videregående uddannelser vil betyde, at gymnasieområdet vil have næsten en kvart milliard mindre i 2016, hvis regeringens udspil bliver til virkelighed. Akkumuleret vil gymnasieområdet skulle spare 2,1 mia. kr. over de kommende fire år. Det vil have store konsekvenser for kvaliteten i uddannelserne og for udbuddet af uddannelser i visse dele af landet.
Nye besparelser vil ramme gymnasierne hårdt. (Grafen viser fremskrivning af elevtaxameteret eksklusiv bygningstaxameter til 2019 med regeringens varslede besparelser)
De store indsatser, der i dag gøres for bl.a. at fastholde og løfte elever fra gymnasiefremmede hjem og for at gøre de dygtigste talenter endnu dygtigere, vil lide kraftigt, hvis der skæres yderligere på gymnasieområdet.
Besparelser vil også være gift i forhold til ønsket om at løfte fagligheden yderligere ved en kommende gymnasiereform.
Gymnasieområdet har også sparet
Når undervisnings- og uddannelsesministrene henviser til, at der er sparet andre steder i den offentlige sektor, men ikke på uddannelsesområdet, er det ikke rigtigt. Der er også skåret i elevtaxameteret på gymnasieområdet. Når ministeren siger, at der i dag bruges flere penge på ungdomsuddannelser end i 2008, er det ikke omkostningen pr. elev på gymnasieområdet, der er steget. Gymnasierne løfter i dag en langt større opgave for flere elever for færre penge pr. elev end i 2008.
Elevtaxameteret eksklusiv bygningstaxameter, i 2015-niveau.
Taxametret pr. elev er faldet for alle gymnasieuddannelserne siden 2008. Stigningen i 2011 skyldes indførelsen af det nødvendige klasseloft. Grafikken viser også med al tydelighed, at taxametret for hhx langt fra er omkostningsdækkende.
Set i internationalt perspektiv er det også tydeligt, at Danmark for det samme omkostningsniveau pr. elev løfter langt flere elever:
Kilde: OECD: Education at a Glance 2014
Gymnasieområdet er ikke et dyrt område
Generelt er danske gymnasieuddannelser ikke dyre. Omkostningsniveauet ligger på niveau med andre lande, vi normalt sammenligner os med og tæt på OECD-gennemsnittet. Da man i OECD opgør udgifter til uddannelse med alle udgifter, ser danske udgifter endda større ud end de reelle undervisningsomkostninger er, da vi har et relativt højt niveau af uddannelsesstøtte.
Kilde: OECD: Education at a Glance 2014
Nogle skoler er særligt udfordrede
Nogle skoler er yderst udfordret økonomisk. Det gælder især skoler med et højt frafald. Disse skoler har typisk en særlig vigtig opgave med at løfte elever med lave karakterer og elever fra gymnasiefremmede hjem. Disse skoler ligger ofte i områder langt fra universitetsbyerne. Vismændene skrev i deres
rapport fra maj 2015:
Hvis den uddannelsesmæssige mobilitet skal bevares fremover, er det vigtigt, at der opretholdes et udbud af ungdomsuddannelser i alle områder af landet.
Ved at køre en grønthøster henover sektoren, er der risiko for, at besparelserne særligt vil ramme de skoler, som løfter den største opgave.
