HF-vejen

GL Mener
GL mener, Annette Nordstrøm Hansen i Gymnasieskolen maj 2016
1. juni har den første HF-lov 50 års jubilæum. De overvejelser man gjorde sig, da man opfandt HF, kan man med fordel have in mente, når man forhandler reform for HF. Selv om der er gået 50 år, er der stadig brug for HF som en særlig vej for unge, som ellers ikke ville få en uddannelse.

Et centralt mål med HF var, at unge fra gymnasiefremmede hjem ikke skulle afskrækkes. Som Poul Hartling (V) gjorde opmærksom på, var de unge, der gik mere usædvanlige veje "ofte nok ikke de ringeste". Da KB Andersen (S) fremlagde lovforslaget, sagde han, at HF-vejen var for de lidt ældre unge, som han kaldte intelligensreserven; altså for de unge, som ikke kom i gymnasiet. Det var vigtigt, at HF's kvalitet blev høj, men samtidig "holdt åbent vand til alle sider". Man indførte en aldersgrænse, så eleverne ikke kunne bruge uddannelsen som en hurtigere vej til de videregående uddannelser. Intentionen var, at HF skulle bruges som tilbageslusning til uddannelsessystemet for unge, der havde været ude at arbejde nogle år. Nogle har betegnet opfindelsen af HF som den største uddannelsespolitiske nyskabelse siden Grundtvig og Kolds højskoler.

Poul Hartling så HF som "begyndelsen til en helt ny færdselsåre i uddannelsens vejnet", og at HF var "på linie med de uddannelsestanker, som vi i Venstre går ind for". Det var afgørende for Folketinget, at HF ikke blev en blindgyde, men var 'åben opad'. HF skulle således være en almen adgangsvej til de videregående uddannelser for de unge, som ikke havde haft mulighed for at komme i gymnasiet af personlige eller sociale grunde, eller som først efter nogle års erhvervsarbejde fik interesse for en videregående uddannelse.

HF-loven har 50 år på bagen 1. juni.
Til lykke med jubilæet, HF. 
GL's formand håber, at HF også har en stor fremtid!

HF skulle også være 'åben nedad'. Undervisningen skulle bygge på den enkelte elevs personlige forudsætninger, og eleverne skulle have en høj grad af ansvarlighed med henblik på at opnå studieegnethed. HF skulle forudsætte et vist kundskabsniveau, men i studieplansudvalget for HF var man yderst bevidst om, at et højt kundskabsniveau ikke skulle være eneafgørende. Man anså den tilbøjelighed til at rubricere uddannelse alene efter kundskabsniveauet for forfejlet.

HF'ere er også i dag af en anden støbning end gymnasieelever, og med til billedet hører, at HF'erne har meget forskellige forkundskaber, erfaringer og motiver for at vælge uddannelsen.

I undervisningen af HF-elever giver undervisning til den gennemsnitlige elev ikke mening. Dertil er HF'erne for forskellige. Mange HF'ere møder boglighed og teori som en fremmed verden. Derfor er undervisningen på HF meget anvendelsesorienteret og tager udgangspunkt i elevernes erfaringsverden. At give adgang til HF efter 9. klasse er i modstrid med intentionen med uddannelsen. Den kan man selvfølgelig ændre, men disse elever risikerer at blive koblet af, fordi de ikke har en bredere erfaring at dykke ned i. Selv om de skulle få en HF-eksamen, vil de ofte være for unge og uerfarne til at komme videre i systemet.  

Og ja, HF vil også i fremtiden have et større frafald. Det er hver gang skæbner, vi skal passe på, men frafald er ikke bare et udtryk for, at eleverne eller uddannelsen er dårlig. Det er en for snæver tilgang. HF-vejen skal give de unge en chance for uddannelse, selv om der er indbygget en risiko for, at det ikke ender med en hue eller en videregående uddannelse.

Til lykke med jubilæet, HF. Jeg håber, at HF også har en stor fremtid!

Emner: Uddannelsespolitik; Gymnasiereformudspil 2016
Interessent: