Gymnasiet skal ruste til flere retninger

 
Jyllandsposten 2. april 2015
Forfattere: Mathilde Vinter formand, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Annette Nordstrøm Hansen formand, Gymnasieskolernes Lærerforening, Ejner K. Holst LO-sekretær, Bente Sorgenfrey formand, FTF, Anne-Birgitte Rasmussen formand, Danske Gymnasier

Netop nu forhandler politikerne om fremtidens gymnasium. Et gymnasium, der både skal være for dem, der går videre på universitetet, og dem, der drømmer om at blive f.eks. politibetjent, sygeplejerske, produktionsteknolog, laborant eller datamatiker, og som derfor går videre på et erhvervsakademi eller en professionshøjskole. Faktisk går ca. halvdelen denne vej, og det er rigtig positivt, for det er uddannelser, der også fører til job. Det er meget vigtigt, at gymnasiets studieretninger passer til begge grupper.

Regeringen ønsker at skære antallet af studieretninger ned fra over 200 til omkring 90. Det kan gøre det mere overskueligt at vælge vej igennem gymnasiet. Det er bare vigtigt, at de studeretninger, som bliver tilbage, ikke ensidigt retter sig mod universitetet. For det kan føre til en dårligere adgangsvej til erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Et eksempel: I regeringens udspil indeholder alle naturvidenskabelige studieretninger faget matematik på A-niveau. En naturfaglig studieretning er et godt udgangspunkt for en teknisk erhvervsakademiuddannelse eller en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse - der ofte kræver matematik på B- eller C-niveau, men ikke på A-niveau.

 

Skræmmeeffekt

Elever, der vil være laboranter, datamatikere, produktionsteknologer, bygningskonstruktører, sygeplejersker eller fysioterapeuter, har ikke brug for matematik på A-niveau og ønsker måske heller ikke at tage matematik på A-niveau. Et krav om A-niveau i studieretningerne kan derfor risikere at skræmme eleverne væk fra naturfag i stedet for at gøre området mere attraktivt og tilgængeligt. Men hvis eleverne søger væk fra naturfag, vil de stå med et dårligere udgangspunkt ift. de ovennævnte uddannelser.

De mange fag på højniveau bidrager selvfølgelig til, at færre skal supplere deres studentereksamen med efterfølgende kurser for at få adgang til drømmestudiet - såfremt dette har krav om A-niveau. Men dette problem vil langt hen ad vejen kunne afhjælpes med en intelligent forenkling af studieretningerne. Det vil kræve bedre vejledning til eleverne undervejs i gymnasiet, men vil hjælpe flere til at træffe det rigtige valg - første gang.

Vi skal være opmærksomme på ikke at skabe et gymnasium, der ensidigt fokuserer på universiteterne, og hvor elever, der vælger erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser, vil have et dårligere fagligt udgangspunkt. Det almene gymnasium bør sikre en bred adgang til alle videregående uddannelser.

Emner: Uddannelsespolitik
Interessent: