Vi bryster os af at være et samfund af veluddannede, initiativrige og handlekraftige demokratiske borgere, der er rustet til at imødekomme morgendagens udfordringer. Det lyder godt, når vi siger det i tale og på skrift, men er der hold i påstanden?
Ser vi på vores uddannelser, rejser der sig en berettiget tvivl. Tag nu gymnasierne som eksempel. Siden 2016 er der sparet 1,1 mia. kr., og over 1100 lærere har måttet sige farvel til sektoren på grund af besparelserne. Fortsætter kursen frem mod 2022, som regeringen ønsker, vil gymnasierne have 2,1 mia. kr. færre at drive uddannelser for end i 2015.
Besparelser på gymnasieuddannelserne fører til kvalitetstab og skolelukninger.
Udviklingen er katastrofal for de unge og for vores samfund. Derfor oplever vi også i disse dage, at en lang række rektorer råber vagt i gevær i medierne af frygt for, at de risikerer at måtte lukke skoler, hvis besparelserne fortsætter. Skolelukninger er ikke isoleret til bestemte geografiske områder, men kan navnlig ramme tyndt befolkede egne af landet. De vil resultere i, at eleverne får endnu længere til nærmeste gymnasiale uddannelse. Og større afstand og længere transporttid vil, viser en lang række undersøgelser, føre til øget frafald på uddannelserne.
Fortsatte besparelser på gymnasieuddannelserne er udtryk for en rådvild mangel på strategi og sammenhæng mellem politikernes fine ord om vigtigheden af uddannelse og den barske virkelighed, der møder elever, lærere og ledelser i dagligdagen. Her kan ingen længere skjule kvalitetstabet i uddannelserne og de manglende muligheder for at kunne realisere politikernes beslutninger. Senest udtrykt i den nye gymnasiereform med kravet om et tættere samspil mellem lærere og elever, bl.a. for at styrke arbejdet med tilbagemeldinger på elevernes præstationer i undervisningen og i skriftlige opgaver.
Dette krav er offer for den benhårde besparelseslogik, der betyder, at den enkelte lærer skal undervise og forholde sig til flere elever og dermed har mindre tid til at give feedback til den enkelte.
Hvis politikerne mener det alvorligt med uddannelse, er det NU, de skal sadle om og få sat en stopper for besparelserne. Ellers ender det grueligt galt. Og skal man tro partiernes udmeldinger i forbindelse med regeringens uddannelsesbesparelser i finanslovsforslaget for 2019, er der politisk flertal for at afskaffe dem. Det er glædeligt. Nu mangler vi bare at se, at viljerne og hensigtserklæringerne er andet end valgflæsk og bliver fulgt op af konkrete handlinger til gavn for de unge og til gavn for udviklingen af velfærdssamfundet. I alle egne af landet.
