​GL bakker lovforslaget op, og ser det som et politisk ønske om at opnå en større styring af de selvejende institutioner. I sit høringssvar støtter GL, at …"formålet udvides til, at kapacitetsstyringen skal sikre, at der findes et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud til alle unge overalt i landet".

Lovforslag vil pålægge skoler begrænsning på, hvor mange elever de må optage

Efter GL's opfattelse skal kapacitetsloftet ses i sammenhæng med det loft, der er indført for, hvor meget de selvejende skoler må investere i at udvide kapaciteten. Både kapacitets- og investeringsloftet bør ifølge GL godkendes af en politisk instans. GL understreger i høringssvaret, at det er væsentligt, "at kapacitetsbeslutninger træffes på et veldokumenteret og oplyst grundlag, hvor elevstrømninger og institutionernes naturlige optagelsesområde medtages i overvejelserne. Samtidig er det væsentligt, at alle parter bliver hørt, når ministeren tager stilling til, om en institution skal pålægges et loft. Derfor kan GL ikke støtte en ministerbeføjelse uden indstilling og høring af de involverede parter".  

Små udsatte skoler skal ifølge GL have mulighed for at opnå økonomisk dispensation i situationer, hvor der vil være midlertidige nedgange i skolernes elevtal.

Derudover udtrykker GL undren over, at kapacitetsloftet ikke omfatter alle gymnasiale uddannelser, men alene er møntet på stx og hf. Sikring af et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud til alle unge bør også omhandle koordinering, elevfordeling og kapacitet for de erhvervsgymnasiale uddannelser, fastslår GL i sit høringssvar.

Endelig gør GL opmærksom på, at problemerne ved elevfordeling mellem skolerne ikke kan løses ved administrative bestemmelser om afstandskriterier, sådan som ministeren lægger op til. Det kræver en mere gennemgribende politisk løsning, som skal udvikles i samspil med sektoren og stå klar inden  næste års optag.  

Læs GL's høringssvar her: GL-høringssvar (kapacitetsloft).pdf