​​Onsdag den 6. april præsenterede regeringen et udspil til den kommende gymnasiereform.

For stx er det positive ved udspillet bl.a., at timerne fra AT føres tilbage til fagene, og fagsamarbejdet fastholdes i fagene. Dermed skal fagene samarbejde, når det giver mening. Det vil øge kvaliteten i fagene og i fagsamarbejdet. Naturvidenskab styrkes med det fjerde naturvidenskabelige fag. Bekæmpelsen af snyd bliver lettere, bl.a. med eksamen i SRP, og det vil være muligt at forbedre feedbackkulturen. Ligeledes burde det blive muligt at planlægge skoleåret mere hensigtsmæssigt.

For hhx og htx er det positive ved udspillet, at der skrues op for profilerne, og at uddannelserne skal udbredes geografisk. Studieretningsprojektet erstattes af et studieområdeprojekt med mundtligt forsvar, som sidestilles med studieretningsprojekt på stx. Studieområdets indhold og struktur skal forenkles, hvilket vil kunne lette samarbejdet mellem fagene og styrke udbyttet for eleverne. At erhvervscasen udskilles til selvstændigt fag vil muliggøre et bedre indbyrdes samspil med progression mellem de enkelte dele i studieområdet på hhx. Htx-studenter vil få lettere adgang til visse humanistiske uddannelser, ved at fx kommunikation/it A i højere grad gøres adgangsgivende. Hhx og htx ændres dog ikke så meget ud over dette, og forslagene er generelt ikke så konkrete.  

For hf er det positive, at der på trods af karakterkrav vil være mulighed for realkompetencevurdering ved optag, og at fagene tænkes udviklet i en endnu mere anvendelsesorienteret retning. 

Regeringens reformudspil har desværre også en række knaster, hvoraf det største er det adgangsgivende karakterkrav. GL er enige med regeringen i, at eleverne skal være fagligt dygtige for at tage en gymnasieuddannelse, men adgangskarakterer i dansk og matematik er en for snæver vurdering i forhold til, at det er afgørende, at den enkelte elev både er fagligt, personligt og socialt parat til en gymnasieuddannelse. Elevens motivation for at lære og tage ansvar for at levere den fornødne indsats kan de to karakterer ikke afdække. Derfor er GL's forslag, at uddannelsesparathedsvurderingen styrkes, at der kombineres med grundigere vejledning af alle elever, og at eleverne efter fordeling på ungdomsuddannelser får mulighed for at tilbringe 3-5 dage på den uddannelsesinstitution, de er optaget på. Det sker for at stifte nærmere bekendtskab med uddannelserne og indgå i samtaler med studievejledere for at blive endeligt afklarede.

Herudover er GL yderst kritisk over for forringelserne af hf og svækkelsen af almendannelsen. Elevernes almendannelse og dermed livsduelighed har aldrig været så nødvendig, som den er nu, hvor risiko for radikalisering, manglende demokratiforståelse og manglende kritisk sans kan have uoverskuelige konsekvenser. Uddannelse skal tænkes langsigtet.

I det følgende sættes fokus på fire temaer:

HF skal åbne muligheder for mennesker

Regeringens forslag om ændringer af hf-uddannelsen har dybt problematiske elementer. De største knaster er, at hf ifølge regeringen ikke skal give generel studiekompetence til de lange videregående uddannelser, at elever, der alene har 9. klasse, får adgang til hf, og at hf'ere ikke kan løfte fag til A-niveau. Dermed fjernes hf's særlige funktion i uddannelsessystemet, og den sociale mobilitet, som uddannelsen i dag sikrer, vil forringes.

HF har et højere frafald end de øvrige gymnasieuddannelser, men forslaget rummer ikke tiltag, der hindrer frafald. Nedprioriteringen af praktisk/musiske fag kan tværtom øge frafaldet, samtidig med at det skader den almene dannelse. At gøre fagene mere praksisorienterede er et skridt i den rigtige retning, ligesom praktikforløb, fx med brobygning til videregående uddannelser, kan styrke den anvendelsesorienterede profil, men omfanget af praktik-/projektforløb kan skabe en mindre tryg skolegang, som øger risikoen for forfald. GL foreslår, at man i stedet lægger målsætningen ind i fagene og samtidig indtænker øget støtte til de svageste og flere udfordringer til de dygtigste kursister.

Regeringens forslag om, at unge skal kunne tage en hf-uddannelse direkte fra 9. klasse, er en markant forringelse af uddannelseskravet til de korte og mellemlange videregående uddannelser, som mange hf'ere vælger. I dag er hf for unge voksne og unge, der har lidt mere med i bagagen end 9. klasse – enten 10. klasse eller andre erfaringer. Regeringens forslag skærer kravet om 10. klasse eller andre erfaringer væk, så uddannelseslængden afkortes med et år. Folkeskolelærere, sygeplejersker, politibetjente, socialrådgivere m.fl. har brug for både modenhed og stærke kompetencer. Derfor er en afkortning af uddannelsen med et år en dårlig idé. Det er nødvendigt at fastholde, at hf'ere skal have mere med i bagagen end 9. klasse. I øvrigt går optag direkte fra 9. klasse imod intentionen i reformen, da umodenhed øger risikoen for manglende motivation for uddannelse og dermed for højere frafald.

Det styrker heller ikke det faglige niveau, at hf'ere ikke kan hæve fag til A-niveau. I øvrigt vil forbuddet mod at hæve fag til A-niveau sænke mønsterbrydernes uddannelsesniveau. Studerende på erhvervsakademier og professionsuddannelser vil være klart mere studieparate, hvis de har den analytiske evne, der følger af at have haft fag på gymnasialt A-niveau ud over dansk. Men ifølge regeringens forslag skal faglig supplering tages på enkeltfag, hvor der er brugerbetaling. Hf'ere skal ligestilles med andre studenter, så faglig supplering er gratis.

At hf'ere skal tage en overbygning for at løse billet til de lange videregående uddannelser er en yderligere barriere for mønsterbrydere. Mange hf-kurser rundt om i landet vil i øvrigt være for små til at kunne udbyde en overbygning, så mange elever vil skulle skifte skole for at indløse adgangsbillet, ligesom det halve år ekstra vil forlænge adgangsvejen. Det kan hæmme hf'ere i at læse videre.

GL foreslår derfor, at forhandlerne tager udgangspunkt i HF-udvalgets rapport, som rummer flere tiltag, der vil kunne løse hf's udfordringer. Se i øvrigt GL's politik for hf  

Faglighed og dannelse er hinandens forudsætninger

Det er vigtigt at fastholde i formålsparagraffen, at en gymnasieuddannelse både skal være studieforberedende og almendannende, og at uddannelserne skal have hver sin klare profil.

Den øgede fokus på karakterer, nedlæggelse af historie, religion og oldtidskundskab som selvstændige fag på stx, nedprioriteringen af litteratur i sprogfagene og reduktionen af elevernes valg af kreative fag vil betyde en alvorlig nedprioritering af den almene dannelse. På hf ses nedprioriteringen af den almene dannelse bl.a. ved, at historie halveres, og at de musiske/praktiske fag ryger ud af den obligatoriske fagrække.

Når AT nedlægges på stx, og studieområdet på hhx/htx nytænkes, fordi det giver et mere strukturelt end fagligt begrundet fagsamarbejde, hvilket GL er enig i, undrer det, at man vil pålægge historie, oldtidskundskab og religion en strammende ramme, som ikke vil skabe synergieffekt, men vil begrænse elevernes faglige fordybelse og deres forståelse af fagene. Fagenes dannende karakter gør dem gode til at samarbejde med flere fag, men mulighederne begrænses, når samarbejdet bliver så omfattende de tre fag imellem.

En moderne almen dannelse indebærer, at unge mennesker lærer at indgå i det aktuelle samfund, med alt hvad det indebærer af viden og indsigt, kendskab til andre kulturer, it-kompetencer, sprogkundskaber, viden om arbejdsmarkedet m.m. Men almen dannelse har et bredere sigte, som rækker ud over det studieforberedende. Dannelse har til formål at skabe hele mennesker, der kan reflektere over og forholde sig kritisk i deres forhold til omverdenen. I gymnasieuddannelserne baseres almendannelsen på mødet med fagene og i fagenes samspil. Almen dannelse kan ikke måles eller formuleres i snævre kompetencetermer.

GL glæder sig over, at der indføres et mundtligt forsvar af SRP, at der gribes kontant ind over for snyd, og at GSK-karakterer skal medtælle i det samlede karaktergennemsnit. Endvidere er det et vigtigt signal, at prøveformerne skal udvikles, så de i højere grad afspejler undervisningen.

Sprogfagene bliver i den nye struktur presset. Meget få studieretninger giver mulighed for frit valgfag på A-niveau, hvilket vil betyde, at færre elever lærer et nyt sprog i gymnasiet. I det hele taget betyder studieretningsstrukturen, at kreative fag og sprog presses. Det er derfor nødvendigt at forpligte skolerne til at koordinere udbud mhp. oprettelse af såvel begynder- som fortsættersprog, og der bør skabes bedre plads til fremmedsprog i studieretningerne - fx ved at åbne for en samfundsvidenskabelig studieretning med begyndersprog på A-niveau og valg af 2. fremmedsprog på B-niveau. 

Matematik på B-niveau til flere er ikke kompetencemæssigt effektivt, da hovedparten af de videregående uddannelser ikke stiller krav om matematik B. Derfor bør eleverne have mulighed for at bruge timerne til et B-valghold, idet der er risiko for, at kun få B-valghold kan oprettes, når mange elever kun har retskrav på 75 timer til valghold, selv om skolerne kan give dem flere timer. 

God skolestart giver mindre frafald og dygtigere studenter

Regeringens forslag, om at eleverne skal begynde i tilfældige klasser og først vælge studieretning i grundforløbet, giver ikke en god skolestart. Hvis frafaldet skal mindskes, skal eleverne starte i trygge rammer – de skal 'gå i gymnasiet' med det samme med gymnasiefag, lektier og have de udfordringer, som gymnasieelever skal mødes med.

Derfor foreslår GL, at når eleverne er fordelt på gymnasierne i april, inviteres de til introduktion i 3-5 dage på gymnasiet, hvor de introduceres til studieretninger og fag, og har de brug for en individuel samtale, skal det også være muligt. Dermed kan de kommende gymnasieelever kvalificeret vælge studieretning, inden de begynder. Er der elever, der har valgt en forkert uddannelse, er der mulighed for allerede at vælge om inden skolestart, og viser det sig i løbet af efterårssemesteret, at en elev har brug for omvalg, er det muligt både at skifte studieretning og uddannelse.

Skolerne skal selv tilrettelægge grundforløbet, og eleverne tilbydes evalueringssamtaler, fx efter tre måneder, så de styrkes i deres studiekompetence. Et tidsfastsat grundforløb tager ikke hensyn til lokale forskelle.

GL bifalder, at eleverne screenes ved skolestart, men til gengæld er det ikke en god ide, at karakterer fra grundforløbet skal tælle med på eksamensbeviset. Det skaber et karakterræs fra første skoledag. Ligeledes sikrer modellen ikke elevernes retssikkerhed, da der ikke er planlagt med ekstern censur. Derfor foreslår GL, at karakterer for AP og NV registreres på eksamensbeviset, men ikke tæller med i det gennemsnit, som er altafgørende for elevernes fremtidsmuligheder. 

Målinger skal være et dialogværktøj

Regeringen opstiller tre nationale mål for gymnasieuddannelserne, som er relevante, men for snævre til at fremme kvaliteten i uddannelserne. Det tidligere gymnasiereformudspil havde endvidere forslag om et mål om at styrke social mobilitet. Det forsvundne mål indikerer, at regeringen ikke er interesseret i social mobilitet.

Indførelse af nationale mål på gymnasieområdet bør ses i lyset af de erfaringer med resultatmål, man har fra andre områder. Senest har KORA vist, at simple mål på uddannelsesområdet har en social slagside, idet målstyring kan have en negativ effekt for svage elever, og at resultatmål medfører målfiksering på bekostning af bredere læringsmål. Dermed bliver målene kortsigtede, og især det almendannende formål risikerer at blive nødlidende. 

Måling af det faglige niveau over tid (nationale test) giver ikke mening. Krav til faglighed ændres med samfundsudviklingen og de politiske krav, og derfor bør målingen af elevernes faglighed være et øjebliksbillede af den aktuelle faglighed, som man får ved eksamen og karaktergivning.

Da ikke alt kan måles, er det afgørende, at data ikke anvendes til ranglister, kontrol eller sanktionering af skoler, men alene som dialogredskab til refleksion og faglig udvikling på den enkelte skole. GL mener på denne baggrund, at ministeriets dialog med skolerne bør kvalificeres med indikatorer som professionel kapital, lærer-elevratio, andel af lærere med faglig og pædagogisk kompetence og anvendelsesgrad af undervisningstaxameter.

Se i øvrigt GL's politik om målinger her.

GL indgår gerne i det fortsatte arbejde med at udvikle gymnasieuddannelserne, men vurderer samtidig, at det er en yderst vanskelig cocktail at udvikle kvalitetsfremmende tiltag, samtidig med at sektoren udsættes for store nedskæringer. Hvis reformjusteringer skal styrke kvaliteten, er det GL's vurdering, at bebudede og vedtagne besparelser skal fjernes, og at nye udgiftskrævende tiltag skal finansieres.

GL skal samtidig henlede opmærksomheden på, at OECD i foråret har offentliggjort en rapport, der anbefaler, at politikerne gør sig umage med at opbygge en konsensus med de vigtigste aktører om målsætningerne med en reform. Internationale erfaringer viser, at det især er vigtigt, at lærerne reelt engageres i at formulere reformer og implementere dem, og at det gøres med tilstrækkelige ressourcer til rådighed.

GL håber på et bredt politisk forlig, så gymnasieuddannelserne får mulighed for at udvikle sig og skabe de bedste rammer for de unges uddannelse.