GL nedsætter tænketank om sprog

 
 
Tænketanken skal tage temperaturen på sprogfag i gymnasiet og komme med anbefalinger til, hvordan elevernes sprogkompetencer styrkes.

​GL har nedsat en sprogtænketank, som skal se på, hvordan det går med elevernes sproglige kompetencer i såvel dansk som fremmedsprog i gymnasieuddannelserne.

Tænketanken er bredt sammensat:

  • Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening
  • Bodil Hohwü Nielsen, formand for Engelsklærerforeningen for stx og hf
  • Camilla Hutters, områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut
  • Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri
  • Christine Leturgie, formand for Fransklærerforeningen
  • Hanne Leth Andersen, rektor for Roskilde Universitet
  • Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse på Københavns Universitet
  • Jørn Lund, bestyrelsesformand for Dansk Sprognævn
  • Mischa Sloth Carlsen, bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningen
  • Niels Leifer, bestyrelsesmedlem i Spansklærerforeningen
  • Petra Daryai-Hansen, lektor på Københavns Universitet og docent på professionshøjskolen UCC
  • Sigrid Jørgensen, næstformand for Gymnasieskolernes Lærerforening

GL's bevæggrund for at nedsætte en tænketank om sprog er, at der er færre elever, der vælger en studieretning med sprog på højt niveau, og at der er færre, der læser sprog på universitetet. Både lærere i gymnasieuddannelserne og på aftagerinstitutionerne peger på, at de sproglige kompetencer bør løftes.

Der er ingen tvivl om, at fremmedsprogene er trængt, men vi mangler at få kortlagt, hvor stort problemet er, og så sættes der generelt spørgsmålstegn ved elevernes sproglige kompetencer, og det skal vi også have set på,

siger GL's formand Annette Nordstrøm Hansen.

 

Tænketanken skal kortlægge, hvad der allerede findes af undersøgelser om udviklingen af sprogfagene og elevernes faglige niveau i gymnasiet, og hvor der mangler viden, og så skal tænketanken komme med anbefalinger til, hvordan man kan styrke sprogfagene og elevernes sprogkompetencer.

Det er et stort problem, hvis vi ikke får flere til at vælge en sproglig studieretning. Gymnasiet er jo fødekæden til universiteterne. Vi har brug for unge med stærke sproglige kompetencer. Det er ikke nok med engelsk,

siger GL-formanden, og forsætter

Jeg er utrolig glad for, at både Dansk Sprognævn, Roskilde og Københavns Universitet, Dansk Industri, Evalueringsinstituttet og de faglige foreninger har sagt ja itl at deltage. Det viser, at det er en problemstilling, som berører os alle, og som vi er nødt til at tage dybt seriøst.

Tænketanken forventes at færdiggøre arbejdet i efteråret 2016. Det er GL's håb, at tænketanken kan give et kvalificeret indspil til den kommende justering af gymnasiereformen.

 

TÆNKETANKENS ARBEJDE

Tænketanken vil på sit første møde selv præcisere indsatsområderne, men udgangspunktet er, at tænketanken skal afdække og undersøge en hypotese om, at sprogfagene er blevet svækket, og at eleverne er blevet ringere til sprog. Gennem en kortlægning af den eksisterende viden om udviklingen af sprogfagene og elevernes faglige niveau er målet at komme med anbefalinger til, hvordan sprogfagene i gymnasiet og elevernes sproglige kompetencer kan styrkes. Fokusområder kan bl.a. være,

  • hvordan reformer inden for gymnasieområdet har påvirket dansk og fremmedsprogsområdet, og  
  • fremtidens behov for sprogkompetencer.

 

 

Emner: Uddannelsespolitik
Interessent:  

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af elever, der har tre fremmedsprog er faldet fra 41% i 2005 til 1% i 2013.

Til gengæld antallet af elever, der har to fremmedsprog på A-niveau steget fra 13 % i 2005 til 33% i 2013.