Gymnasieskolernes Lærerforening sætter pris på ekspertudvalgets arbejde for at gøre op med restgruppen, men er bekymret for, at succesfulde uddannelsestilbud kastes over bord, og at den uddannelsespolitiske målsætning svækkes i udvalgets anbefalinger.
Står det til regeringens ekspertudvalg, skal kommunerne fremover have ansvaret for, at alle unge under 30 år, der efter folkeskolen ikke er kommet i gang med en uddannelse eller er i job, gennemfører en ungdomsuddannelse eller opnår beskæftigelse. For at skabe et mere overskueligt og enstrenget tilbud foreslår ekspertgruppen, at der etableres en ny forberedende uddannelse til den samlede målgruppe på ca. 70.000 unge.
Bevar succesfulde uddannelsestilbud på VUC
Den nye forberedende uddannelse skal bestå af en almenlinje, en erhvervslinje og en produktionsskolelinje. Uddannelsen integrerer og erstatter de nuværende forberedende tilbud og samles i en ny rammelov. Det betyder bl.a., at VUC's tilbud om almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning nedlægges for de unge under 30 år, som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse. Disse unge skal i fremtiden visiteres af kommunerne til den forberedende uddannelse, hvis ekspertudvalgets anbefalinger realiseres.
I Gymnasieskolernes Lærerforening modtager formanden Annette Nordstrøm Hansen ekspertgruppens anbefalinger med blandede vurderinger.
Jeg anser restgruppeproblematikken for at være den største uddannelsespolitiske udfordring i dag. Det er et kæmpe problem, at så mange unge under 30 år fortsat ikke har fået en ungdomsuddannelse. Derfor er ekspertgruppens arbejde uhyre væsentligt. Når jeg også er bekymret, skyldes det, at jeg frygter, at vi risikerer at kaste velgennemprøvede og succesfulde tilbud over bord. Her tænker jeg først og fremmest på VUC's tilbud om almen voksenuddannelse (AVU). Det henvender sig til målrettede unge og voksne, der vil læse videre, dygtiggøre sig til deres arbejde eller komme ud på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at AVU-tilbuddet fortsat ligger på en uddannelsesinstitution, hvor disse målrettede unge og voksne kan komme direkte videre til hf. De skal ikke klientgøres i en ny uddannelsesstruktur,
understreger Annette Nordstrøm Hansen.
Ny uddannelsespolitisk målsætning med problemer
Som ny uddannelsespolitisk målsætning foreslår ekspertgruppen, at den nuværende 95 procentsmålsætning forlades og erstattes af en 100 procent målsætning, hvor 90 procent af en ungdomsårgang skal have gennemført en uddannelse senest 8 år efter, de har forladt folkeskolen, mens de resterende 10 procent skal have opnået en erhvervskompetence gennem beskæftigelse.
Selvom 100 procent målsætningen rykkes frem til efter 8 år, hvor den nuværende målsætning, om at 95 procent af en årgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse, måles efter 25 år, vækker den nye målsætning ikke udelt begejstring hos GL-formanden.
Jeg synes selvfølgelig, der er godt, at målsætningen rykkes frem og omfatter alle unge. Men jeg mener ikke, det er ambitiøst nok at sige, at 90 procent skal have en uddannelse efter 8 år. Det tal bør fortsat mindst være 95 procent. I stedet overlader vi med ekspertgruppens forslag 10 procent af de unge til et usikkert ufaglært arbejdsmarked, hvor vi ikke har garanti for, at arbejdsgiverne vil tage imod dem. Alene den kamp, vi ser for at tilvejebringe tilstrækkeligt med praktikpladser i dag, får mine advarselslamper til at blinke,
siger Annette Nordstrøm Hansen.
Hun ser nu frem til de politiske forhandlinger om de mange anbefalinger fra ekspertgruppen og understreger, at det afgørende i den fremtidige indsats ubetinget bør være, at gode tilbud bevares og nye hjælper de unge videre mod uddannelse og beskæftigelse.
Læs mere om ekspertudvalgets anbefalinger
her.
