Når vi sætter vores kryds den 18. juni, har det også betydning for forholdene i gymnasieuddannelserne. Derfor har GL's hovedbestyrelse besluttet at indrykke en annonce i dagens Politiken og i fredagens Jyllandsposten. I annoncen sættes fokus på Folketingets ansvar for, at der også i fremtiden skal være fokus på uddannelse, og at der er brug for de elever, der kan og vil knokle for at tage en gymnasieuddannelse.
Om 5 år mangler Danmark 109.000 unge med en videregående uddannelse
Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der allerede i 2020 vil mangle 50.000 med en kort videregående uddannelse. 36.000 med en mellemlang videregående uddannelse og 23.000 med en lang videregående uddannelse.
Derfor er der ikke brug for at holde de elever ude, der kan og vil. Tværtimod.
Danmark har brug for alle de unge, som vil knokle for at tage en studentereksamen.
Den nyeste undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at det er gymnasieelevernes vilje og motivation for at tage en uddannelse, der er afgørende – ikke hvilke karakterer de kommer med fra Folkeskolen.
Der er således ikke brug for at opstille karakterkrav til gymnasieuddannelserne. I stedet skal parathedsvurderinger i 8. klasse tages alvorligt. Det er afgørende, at eleverne i Folkeskolens ældste klasser får ordentlig vejledning, så eleverne vælger den for dem rigtige uddannelse.
Jeg mener ikke, at alle unge skal have en gymnasieuddannelse. Det kræver en stor indsats at tage en studentereksamen, men det skal ikke være en automatisk karakterbom, der afgrænser, hvem der er inde, og hvem der er ude. Med en grundig vejledning skal eleverne blive bevidste om, hvilken uddannelse der er den rigtige for dem,
udtaler GL's formand Annette Nordstrøm Hansen.
I forbindelse med EUD-reformen blev der skåret i ressourcerne til vejledning i folkeskolens ældste klasser. Det betyder, at de økonomiske midler til vejledning i dag primært samler sig om de anslåede 20 procent af en årgang i 8. klasse, der ikke er uddannelsesparat. Den øvelse giver ikke mange muligheder for målrettet at udfordre de uddannelsesparate unge i deres valg af ungdomsuddannelse. Derfor er det ikke underligt, at mange søger mod gymnasiet, der gør det godt og har et fint ry blandt de unge.
Alt i alt var det 2% af studenterne i 2008, som kom med et snit under 4 fra folkeskolen, men hovedparten af dem var gymnasiefremmede elever. Vi vil gerne have social mobilitet i Danmark. Derfor er det helt afgørende, at de elever, som er motiverede – som kan og vil – at de får chancen. Også selv om karaktererne fra folkeskolen ikke er de bedste,
slutter Annette Nordstrøm Hansen.
