I Altinget 27. september taler Mattias Tesfaye (S) og Marlene Harpsøe (DF) for, at det er vigtigt at sikre ro om erhvervsskolernes økonomi i en tid, hvor skolerne er ved at implementere en ny reform. Begge ordførere understreger, at omprioriteringsbidraget på 2 procent om året derfor ikke skal ramme erhvervsskolerne. DF bakker således op om Socialdemokratiets 2025-udspil, der vil annullere Venstre-regeringens planer om nedskæringer på 1 mia. kr. på erhvervsskolerne de næste tre år. Derudover vil Socialdemokratiet tilføre yderligere 150 mio. kr. til erhvervsskolerne.
Jeg skal være den første til at rose initiativet. Nedskæringer i uddannelsessektoren er kortsigtede, men har langsigtede negative konsekvenser for de unge og for samfundet som helhed. En ny reform af erhvervsuddannelserne kommer man heller ikke langt med, hvis intentioner om kvalitetsløft og en øget tiltrækningskraft over for de unge smeltes ned i massive nedskæringer.
Men mit spørgsmål til de to ordførere er, hvorfor de gode argumenter og intentioner ikke omfatter gymnasieuddannelserne? Også her står skolerne over for at skulle indføre en spritny reform med politiske ambitioner om et kvalitetsløft og en tættere evaluerings- og feedbackkultur fra lærerne til eleverne. Og også her skal det ifølge Venstre ske på en baggrund af massive nedskæringer på 2 procent hvert år. Dertil kommer, at stx - ud over omprioriteringsbidraget - bidrager med yderligere 3,7 pct. til at finansiere erhvervsuddannelsesreformen. Samlet løber nedskæringerne i gymnasieuddannelserne op i 1,6 mia.kr fra 2016-2020.
Hvad er forskellen på ødelæggende nedskæringer på erhvervsuddannelserne og i gymnasieuddannelserne? Og hvorfor mener S og DF, at det er muligt at realisere intentionerne om at styrke kvaliteten og fagligheden i en ny gymnasiereform med massive nedskæringer, mens det samme ikke er muligt i erhvervsuddannelserne? Der mangler stringens i argumenterne. Hverken i gymnasieuddannelserne eller i erhvervsuddannelserne kan reformimplementeringerne søsættes med en udsultet økonomi.
Nedskæringerne på gymnasieuddannelserne i finansloven for 2016 har allerede resulteret i 1000 færre gymnasielærere. Det er sket, selvom antallet af elever stort set er det samme i år som i 2015. Med fortsatte nedskæringer forsvinder endnu flere lærere. Det hænger overhovedet ikke sammen med de politiske ambitioner i gymnasiereformen om at skabe tættere kontakt mellem elever og lærere og bedre evaluerings- og feedbackkultur. Jeg håber derfor, at Socialdemokratiet og DF vil anerkende, at annullerede nedskæringer ikke er et enten eller, men et både og. Nedskæringerne skal både annulleres i erhvervsuddannelserne og i gymnasieuddannelserne. Begge uddannelsesområders reformer er vigtige og skal implementeres på et stabilt økonomisk grundlag på skolerne.
