Navnlig fraværet af penge til at implementere reformen, overvejelserne over at indføre årskarakterer på hf og svækkede krav til lærerkompetencer møder kritik i GL's høringssvar, mens der er ros til det brede politiske forlig og forligskredsens lydhørhed over for blandt andre GL's ønsker om at styrke almendannelsen.

"GL finder økonomien bag reformen utilstrækkelig. Helt overordnet er det vanskeligt at implementere en reform uden tilførsel af resurser", skriver GL i sit svar. Desuden peger GL på, at den udskudte tælledag, hvor antallet af tilskudsberettigede elever opgøres, vil ramme udkantsskoler og skoler med mange frafaldstruede elever – ikke mindst på hf – hårdt. GL foreslår, at den gældende optællingsdato fastholdes for hf.

Økonomien er en dobbelt trussel mod de politiske reformambitioner om at styrke kvaliteten. Ikke alene mangler pengene til at implementere gymnasiereformen, vi udsættes også for grønthøsterbesparelser på 2 pct. i finanslovene, og stx skal bidrage yderligere med 3,7 pct. til at finansiere erhvervsuddannelsesreformen. Samlet kalkulerer regeringen med at skære 1, 6 mia. kr. i gymnasieuddannelserne i perioden 2016-2020 samtidig med, at vi skal implementere en ny reform. Det kan ikke undgå at få alvorlige konsekvenser for kvaliteten. Derfor må besparelserne tages af bordet,

siger GL's formand Annette Nordstrøm Hansen.

Svækkede lærerkompetencer

Også lovudkastets slækkede krav til lærernes kompetencer får kritik af GL. I dag skal lærerne have en kandidatgrad for at undervise i gymnasiets fagrække. På de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) er der i særlige erhvervsrettede fag mulighed for at undervise med baggrund i uddannelser af 3½ års varighed og 2 års relevant erhvervserfaring. I lovudkastet lægger ministeren op til, at bestemmelserne på det erhvervsgymnasiale område overføres til stx og hf.

"På de erhvervsgymnasiale uddannelser er gældende ordning begrundet med, at kvalificeret erhvervsmæssig beskæftigelse giver en særlig faglig mening i erhvervsrelaterede fag. Dette argument kan ikke overføres til stx og hf. GL finder det meget problematisk, at en reform, der ønsker at styrke det faglige niveau, i samme moment sænker lærernes kompetencer i en lang række fag i ganske omfattende grad; fra 5 års uddannelse på universitetet til en professionsbachelor med et helt andet uddannelsesmæssigt sigte", understreger GL i høringssvaret.

Derudover tager GL afstand fra, at lovudkastet fraviger kravet om, at gymnasielærere skal have en kandidatgrad for at undervise i matematik. I stedet vil undervisningsministeren give professionsbachelorer med "relevant videre- og efteruddannelse eller kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse" adgang til at undervise i matematik.

GL understreger, at slækkede kompetencekrav går ud over kvaliteten i uddannelserne. I høringssvaret opfordrer GL derfor forligspartierne til at udbrede gældende kompetencekrav for lærere på hf og stx til de erhvervsgymnasiale uddannelser. Alternativt, at forligspartierne som minimum holder fast i gældende kompetencekrav til lærere i gymnasieuddannelserne.   

Årskarakterer svækker hf

Lovudkastets forslag om at indføre årskarakterer i de seks obligatoriske fag i faggrupperne på hf er en rigtig dårlig ide, pointerer GL. Årskarakter vil ændre læringsmiljøet og udfordre hf's særlige profil.
"De elever, der vælger hf, lærer bedre i et læringsmiljø uden årskarakterer og præstationskultur", understreger GL.

For at modvirke årskarakterer foreslår GL, at eleverne i slutningen af undervisningsperioden i hver af de to faggrupper udarbejder en skriftlig projektopgave, der inddrager væsentlige elementer af faglighed fra de tre fag samt fagenes samspil i faggruppen. Læs GL's høringssvar her: GL-høringssvar Gymnasielov 2016.pdf