GL vil skabe opmærksomhed om uddannelse i valgkampen, der kulminerer med folketingsvalget 18. juni. Derfor opfordrer GL alle til at udfordre folketingskandidaterne med en række spørgsmål om gymnasieuddannelserne. Det kan være i møder med folketingskandidaterne lokalt, men det kan også være på de sociale medier som fx Twitter og Facebook.

Spørgsmålene kan både være af generel karakter og møntet specifikt på de enkelte uddannelser. Til inspiration er her nogle bud:

Flere kræver, at eleverne skal opnå 4, 6 eller 7 i karaktergennemsnit fra folkeskolen, hvis de skal ind på en gymnasial uddannelse.

• Hvorfor er det vigtigt med et karakteradgangskrav til de gymnasiale uddannelser frem for at styrke vurderinger af de unges uddannelsesparathed?
• I 8. klasse skal eleverne opnå mindst 4 i karaktergennemsnit for at blive erklæret uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse. 80 procent af eleverne i 8. klasse anslås at få mindst 4, og de vil derfor ikke efterfølgende modtage individuel vejledning fra UU eller folkeskolen. Hvordan skal de 80 procent udfordres i deres valg af ungdomsuddannelse, sådan som et flertal i Folketinget ønsker?
• Hvad er baggrunden for at skærpe kravene til matematik for alle elever i de gymnasiale uddannelser, når halvdelen af eleverne søger ind på videregående uddannelser, som ikke kræver matematik B for at blive optaget?

Regeringen lægger op til, at gymnasieeleverne skal tilbringe ca. 100 – 130 timer mere på skolen om året. Det giver lange skoledage og kan gå ud over en række af de aktiviteter, eleverne deltager frivilligt i på skolen og i sammenhænge uden for skolen.

• Hvor mange timer om ugen forventer du, at en gymnasieelev bruger på sin uddannelse?
• I år skal loftet på 28 elever i de gymnasiale klasser evalueres. Hvad mener du om klasseloftet, og vil du fastholde et klasseloft? 

Spørgsmål til de enkelte uddannelser

Hhx - spørgsmål i valgkampen

• I debatten om hhx' økonomi hører vi ofte, at de statslige tilskud, skolerne modtager til undervisningen på hhx, ikke dækker deres omkostninger. Vil du arbejde for, at de statslige tilskud til hhx-undervisningen fremover dækker skolernes omkostninger?
• Hvordan vurderer du, at hhx står i det samlede billede af ungdomsuddannelser blandt de unge i folkeskolens ældste klasser?
• Hvis man skal styrke kendskabet til hhx, hvordan skal det så gøres?
• Den store skriftlige opgave i 3.g – studieretningsprojektet – møder ofte modstand. Kritikere kalder den forældreopgaven, fordi mange elever får forældrene til at tage aktivt del i skriveprocessen. Dermed er der ikke sikkerhed for, at eleven selv har skrevet opgaven, der tæller dobbelt i karakter på eksamensbeviset. Vil du være med til at indføre en medtællende mundtlig prøve, hvor eleverne skal op og forsvare deres skriftlige studieretningsprojekt?  

Htx - spørgsmål i valgkampen

• Htx startede på forsøgsbasis i 1982 og blev i 1995 treårig. Hvordan vurderer du, at htx med sin teknisk-naturvidenskabelige profil står i det samlede billede af ungdomsuddannelser i dag? 
• Hvis man skal styrke kendskabet og tilgangen til htx blandt de unge, hvad skal man så gøre?
• Den store skriftlige opgave i 3.g – studieretningsprojektet – møder ofte modstand. Kritikere kalder den forældreopgaven, fordi mange elever får forældrene til at tage aktivt del i skriveprocessen. Dermed er der ikke sikkerhed for, at eleven selv har skrevet opgaven, der tæller dobbelt i karakter på eksamensbeviset. Vil du være med til at indføre en medtællende mundtlig prøve, hvor eleverne skal op og forsvare deres skriftlige studieretningsprojekt?

Stx - spørgsmål i valgkampen

• Gymnasieuddannelserne har i dag både et almendannende og studieforberedende formål. Eleverne skal udvikles til at blive engagerede borgere i et demokratisk samfund. Og de skal gøres studieparate, så de kan begynde på og fuldføre en videregående uddannelse. Skal begge formål fortsat gælde for gymnasierne?
• Fagligheden i gymnasiet debatteres højlydt. Nogle hævder, at de bedste studenter aldrig har været bedre. Andre mener, at det faglige niveau er faldet i takt med, at flere optages på gymnasieuddannelserne. Hvad mener du om studenternes faglige niveau i dag? 
• Hvad skal der til for fortsat at udvikle og styrke det faglige niveau i gymnasieuddannelserne?
• Den store skriftlige opgave i 3.g – studieretningsprojektet – møder ofte modstand. Kritikere kalder den forældreopgaven, fordi mange elever får forældrene til at tage aktivt del i skriveprocessen. Dermed er der ikke sikkerhed for, at eleven selv har skrevet opgaven, der tæller dobbelt i karakter på eksamensbeviset. Vil du være med til at indføre en medtællende mundtlig prøve, hvor eleverne skal op og forsvare deres skriftlige studieretningsprojekt?

Hf - spørgsmål i valgkampen

• Skal karakterer som adgangskrav også gælde for hf, som bl.a. giver unge og voksne en ny chance i uddannelsessystemet?
• Hvorfor skal vi fortsat have et hf, og hvilken profil skal kendetegne hf?
• Hvor langt skal man rejse for at have "en rimelig geografisk afstand" til et hf-tilbud?
• Den større skriftlige opgave i hf møder ofte modstand. Kritikere kalder den hjælpeopgaven, fordi mange kursister får familiemedlemmer/venner til at tage aktivt del i skriveprocessen. Dermed er der ikke sikkerhed for, at kursisten selv har skrevet opgaven, der vægter 1,5 i karakter på eksamensbeviset. Vil du være med til at indføre en medtællende mundtlig prøve, hvor kursisterne skal op og forsvare deres større skriftlige opgave?
• På hf-enkeltfag er der deltagerbetaling. Kursisterne betaler pr. fag. Prisen afhænger af, hvilke fag de vælger og svinger fra 450 kr. til 1.100 kr. Hvad mener du om deltagerbetaling for fag på gymnasialt niveau?