Flyt fokus fra at udelukke de unge fra gymnasieuddannelserne

Pressemeddelelse; Debatindlæg
 
Det er ikke studenterne, men dem uden uddannelse, der er en samfundsmæssig udfordring.

​Tal er taknemmelige og kan bruges til meget, afhængigt af hvilket politisk budskab man ønsker at få ud. Det viser Dansk Erhverv. Dansk Erhverv får i dag pressedækning på en såkaldt ny analyse med overskriften "Adgangskrav styrker faglighed". På baggrund af det samme datagrundlag fik Dansk Erhverv inden jul pressedækning for analysen "Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever."

Den første analyse konkluderede, at fagligt stærke elever får højere karakterer, når de går på skoler med mange fagligt svage elever, og den anden analyse konkluderede, at fagligt stærke elever får lavere skriftlige eksamenskarakterer, når de går på skoler med fagligt svage elever.

Hvis man tager baggrundsdata for troende, viser den samlede analyse, at de fagligt stærke elever - på skoler med en stor andel fagligt svage elever - får højere årskarakter, både skriftligt og mundtligt, og de får højere mundtlige eksamenskarakterer, mens det modsatte er tilfældet for de skriftlige eksamenskarakterer.

Der er ingen tvivl om, at Dansk Erhverv ønsker færre unge i stx. Men rent faktisk synes jeg – hvis deres tal er rigtige – at de er utroligt positive. Tænk, at vi i gymnasiet har klaret en så stor stigning af unge, der tager en gymnasieuddannelse, uden at det stort set har haft negative konsekvenser. Det er imponerende,

siger Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

Tænk, at vi i gymnasiet har klaret en så stor stigning af unge, der tager en gymnasieuddannelse, uden at det stort set har haft negative konsekvenser, siger GL's formand.

Danske Erhverv-analyserne viser, at hvis man smider elever ud, som ikke har 4 i snit fra folkeskolen, vil det kun påvirke de dygtigste elever med 0,2 procentpoint i de skriftlige eksamenskarakterer. Hvis man indfører en karakterbom på 7, vil det udelukke 4 ud af 10 elever fra at få en gymnasieuddannelse. De udvalgte, der får lov at komme ind, vil måske – jf. DE - få 0,4 procentpoint i bedre skriftlige eksamenskarakterer. Til gengæld kan de ærgre sig over, at årskarakterer og mundtlige eksamenskarakterer bliver lavere.

Over halvdelen af de studenter, der kom ind på gymnasiet med karakterer under 4 fra folkeskolen, kommer fra gymnasiefremmede hjem. En karakterbom på 4 eller 7 vil altså især ramme unge, hvor forældrene ikke har en studentereksamen.

Fokus er forkert. Det er ikke studenterne, men dem uden uddannelse, der er en samfundsmæssig udfordring. Gymnasieuddannelserne skal være for dem, der kan og vil,

siger GL-formanden.

I år 2020 vil der mangle uddannet arbejdskraft: 32.000 faglærte, 50.000 med korte videregående uddannelser, 36.000 med mellemlange videregående uddannelser og 23.000 med lange videregående uddannelser. Der er altså brug for, at alle kommer i gang med en ungdomsuddannelse, uanset om det er en erhvervsuddannelse eller en gymnasieuddannelse, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Emner: Uddannelsespolitik
Interessent: