Et visionært uddannelsessystem under pres

GL Mener
Af Annette Nordstrøm Hansen, "GL Mener" i særnummer af Gymnasieskolen, november 2017
Fremtidens gymnasieuddannelser skal fortsat være studieforberedende og almendannende. Det er de to fyrtårne, som gymnasielærere skal pejle efter på tværs af årgange, niveauer og uddannelsestyper.

Studieforberedelsen handler konkret om at gøre eleverne klar til de videregående uddannelser. Almendannelsen er bredere og handler om elevernes kyndighed i at navigere i voksentilværelsen som myndige, handlende, kritiske, demokratiske og beslutningsdygtige borgere i nationale og internationale fællesskaber.

Både studieforberedelse og almendannelse hviler på et fundament af dyb faglig viden, som eleverne skal anvende til at løse opgaver og udfordringer i det enkelte fag og på tværs af fag.

Fremtidens gymnasieuddannelser skal fortsat være studieforberedende og almendannende.

Med gymnasiereformen er sporene lagt for fremtidens gymnasier. Der er mange gode intentioner om at styrke fagligheden og almendannelsen og et tættere samspil mellem elever og lærere. Men der er også torne, fx markante udfordringer for sprogfagene, som skal følges nøje, og som politikerne skal være indstillet på at korrigere for, hvis målene i reformen svigter.

Et fremtidigt gymnasium skal fortsat henvende sig til alle elevgrupper; det skal ikke være forbeholdt eliten med stærke traditioner for uddannelse. Lærerne skal have tid til at hjælpe alle elever uanset baggrund, og de skal kunne målrette indsatsen, så den tilpasses behovet hos den enkelte elev i den konkrete situation.

Når det er sagt, må GL desværre konstatere, at der i dag er forhold, som virker kontraproduktivt på de politiske ambitioner for gymnasieuddannelserne, sådan som de er formuleret i aftalen om gymnasiereformen og senere er udmøntet i loven om gymnasieuddannelserne med tilhørende bekendtgørelser.

Helt konkret drejer det sig om de massive nedskæringer, sektoren har været udsat for i 2016 og 2017, og som regeringen med sit finanslovsforslag for 2018 vil videreføre med 2 procent årligt frem til 2021. Samlet vil en udmøntning af regeringens planer betyde, at der skal spares 1,8 milliarder kroner i gymnasieuddannelserne i 2021. Det svarer til 4 millioner færre lærertimer på landsplan.

I sektoren har vi sagt farvel til over 1000 lærere som følge af de allerede vedtagne besparelser. Fortsætter den kurs, har vi ikke en kinamands chance for at forfølge visionerne for fremtidens gymnasier med de intentioner, der er lagt i gymnasiereformen.      

De økonomiske nedskæringer rammer både eleverne og lærerne. Færre lærere skal varetage flere opgaver, det giver den enkelte lærer mindre tid til at forberede og følge op på undervisningen og til at tage sig af den enkelte elev. Dermed undermineres reformintentionen om at skabe tættere samspil mellem lærer og elev i en styrket feedbackkultur i undervisningen.

Hvis de politiske visioner og intentioner for fremtidens gymnasieuddannelser skal have gang på jord, må regeringens spareplaner stoppe med finansloven for 2018. Andet er et svigt af eleverne og en politisk underkendelse af den kurs og de ambitioner, der er formuleret for sektoren i gymnasiereformen.  

Læs særnummeret her           

Emner: Gymnasiereform 2016
Interessent: