Et serviceeftersyn med knager og knaster

 
Annette Nordstrøm Hansen i Gymnasieskolen, december 2014
Der er for meget matematik, for lidt tid til fordybelse og manglende ressourcer i regeringens gymnasieudspil.

Regeringens længe ventede udspil om serviceeftersyn så dagens lys på årets første vinterdag. Det rummer fine ambitioner, som er et godt udgangspunkt for en debat om fremtidens gymnasier. Regeringen vil styrke de faglige profiler og det faglige indhold i studieretningerne. Særligt fæster jeg mig ved, at man vil fremtidssikre hf både for unge og voksne. Det er glædeligt, at man vil gøre hf-eftersynet grundigt og derfor får et udvalg til at kigge på hf. Jeg har også bemærket mig, at der lægges op til et kvalitetstjek af det faglige niveau i alle de gymnasiale uddannelser, som GL har anbefalet. Der er altså en række solide knager at hægte den videre debat op på.

Jeg håber, at debatten vil blive holdt på et sobert niveau, som GL har anbefalet i kampagnen "Brug hovedet – det gør vi i gymnasiet". Du kan læse mere om kampagnen på ViBrugerHovedet.dk.

Til gengæld synes jeg også, at regeringens udspil har nogle store knaster, som giver problemer med bæreevnen.

De største knaster i serviceeftersynet er:

7/12 er for meget matematik
På stx er antallet af grundstudieretninger skåret ned til 12, hvoraf de 7 indeholder matematik på A-niveau. Jeg har fuld forståelse for behovet for at gøre studieretningerne mere overskuelige, og at man vil styrke de faglige profiler, men her er man gået for vidt. Gymnasieuddannelserne kvalificerer til en bred vifte af både korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Matematik på A-niveau kvalificerer primært til de lange videregående uddannelser, og elever, der skal have en kort eller mellemlang uddannelse, kan være langt bedre hjulpet med andre fag end matematik på A-niveau.

Elevernes studieår
Ikke alle skoler har planlagt skoleåret jævnt. Det er i regeringens udspil blevet til, at der er plads til flere timer til eleverne i 1. og 2. g. Men er det den rigtige løsning? Hvis man skal omlægge 2/3 af elevernes skriftlige arbejde i 1.g til skemalagt undervisning og samtidig give eleverne 50 timer mere undervisning, så får eleverne ikke tid til at læse lektier eller til at lære at fordybe sig. I disse decentraliseringstider ville det  være mere hensigtsmæssigt at lade det være op til den enkelte skole at vurdere, hvordan eleverne på denne skole eller i denne klasse bedst udvikler de skriftlige kompetencer. Hvis eleverne skal have flere timer, skal de selvfølgelig også være finansierede.

Store ambitioner er ikke gratis
Jeg er glad for, at regeringen har store ambitioner på gymnasieuddannelsernes vegne. Det har uddannelserne og ikke mindst eleverne fortjent. Men selv om det er juletid, hvor alle børn drømmer om at få alle ønsker opfyldt, er der altid en, som må fortælle, at ressourcerne ikke er uendelige. Kvalitet koster. Hvis fremtidens gymnasier skal indfri de flotte ambitioner, er det vigtigt ikke at gå på kompromis. Hvis virkeligheden skal stå mål med retorikken i regeringens udspil, skal ambitionerne sikres de nødvendige ressourcer.

Med ønsket om en god debat om gymnasieuddannelserne og med ønsket om et godt forlig, ønsker jeg alle en rigtig god jul og et godt nytår. Tak til alle for 2014.

Emner: Uddannelsespolitik; Serviceeftersyn
Interessent: