Morads, rod, skraldespand, varmestue. Det skorter ikke på nedladende og nedbrydende begreber, når der i den uddannelsespolitiske debat sættes etiket på gymnasieuddannelserne. Men vejen til politisk handlekraft skal ikke bygges på forestillinger og fordomme og føre til ikke gennemtænkte løsningsforslag.

Det giver ikke dygtigere elever at sætte eleverne eller deres lærere ud til storskrald. Den overfladiskhed, der præger debatten, udviser ikke respekt for det store og dygtige arbejde, der dagligt udføres for at uddanne de unge bedst muligt.

De politisk toneangivende har været umanerlig dygtige til nærmest at institutionalisere et kvalitetsfald i gymnasieuddannelserne. Uden belæg. Det er ikke kølige, akademiske analyser, men alene politiske markeringer, der ligger bag. Det er brandærgerligt, fordi gymnasieuddannelserne langt hen ad vejen løser den opgave, de skal. Det kan gøres bedre. Der er plads til udvikling. Derfor har hovedbestyrelsen udgivet to debatoplæg om gymnasieuddannelserne. Det første kom den 31. oktober og med dette nummer af Gymnasieskolen kommer et oplæg om hf. I begge oplæg er der fokus på at udvikle kvaliteten i kerneopgaven. Endvidere har vi anbefalet ministeren, at der gennemføres en forskningsbaseret undersøgelse med inddragelse af udenlandske uddannelsesforskere af kvaliteten i de danske gymnasieuddannelser.

GL håber, at de kommende politiske forhandlinger om gymnasieuddannelserne vil foregå på et højere niveau, end debatten har været på hidtil.

Det er et dansk paradoks, at vi har lav uddannelsesmæssig lighed i et ellers meget lige samfund. Det løser vi ikke ved et quickfix, men ved blandt andet fortsat at sørge for, at de unge, der kan og vil knokle for at tage en studentereksamen eller hf-eksamen kan lykkes med projektet. Derfor skal vi se på den enkelte elevs samlede faglige, personlige og sociale forudsætninger, og det skal stå klart for enhver, at det kræver hårdt arbejde at gå i gymnasiet. De unge skal have viljen og lysten til at lære og til at fordybe sig. De skal være indstillet på at gå langt for at gøre opgaver færdige, også når det er en stor udfordring. Frafaldet fra uddannelserne er faldende, og aldrig før er så mange blevet studenter, selv om deres forældre ikke har gået i gymnasiet. Samtidig hører vi, at de bedste studenter aldrig har været mere studieegnede end i dag.

Derfor håber jeg, at de kommende politiske forhandlinger om serviceeftersyn af gymnasieuddannelserne vil ske på et reflekteret grundlag. Politisk duelighed er ikke at lyde handlekraftig, men at gøre det rigtige, så man ikke foranlediges til at tro, at egeninteresser er vigtigere end reel interesse for udvikling af gymnasieuddannelserne.