Debatoplæg om gymnasieuddannelserne

Debatindlæg
 
Gymnasieuddannelser danner og uddanner unge, der kan og vil.

​Gymnasieuddannelserne er en uddannelsespolitisk succes. Uddannelserne har gennemført de politiske beslutninger og har medvirket til at løfte målsætningen om at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Uddannelserne har sikret, at de unge, der kan og vil knokle for at få en studentereksamen eller hf-eksamen lykkes med projektet. Frafaldet fra uddannelserne er faldende, og aldrig før er så mange blevet studenter, selv om deres forældre aldrig har gået i gymnasiet. Senest har en analyse fra Det økonomiske Råd vist, at også studenter, der af den ene eller anden grund ikke får en videregående uddannelse, klarer sig godt og med tiden tjener flere penge end faglærte.

Men det betyder ikke, at uddannelserne ikke kan blive endnu bedre. Det er derfor, vi som hovedbestyrelse sætter en debat i gang mellem medlemmerne,

siger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen.

GL's hovedbestyrelse vil:

  • Styrke studieforberedelse, faglighed og almendannelse
  • Fremme lige muligheder og optimale udfordringer for alle elever
  • Øge samarbejde på tværs af uddannelsesniveauer og med omverdenen

Vi forholder os i oplægget til det bebudede politiske serviceeftersyn af gymnasieuddannelserne, men vi har også skruet op for det lange lys og præsenterer forslag, der rækker længere ud i fremtiden. For hovedbestyrelsen er det vigtigt, at gymnasieuddannelserne også i fremtiden kan danne og uddanne de unge, der kan og vil arbejde for at tage en gymnasial eksamen,

siger GL-formanden.

Studieretningsgymnasiet skal styrkes

Studieretningsgymnasiet skal styrkes for at styrke elevernes studiekompetencer. Derfor skal grundforløbet afskaffes (Undersøgelse af grundforløbet), så eleverne kan komme hurtigere i gang med studieretningen. Det vil give større kontinuitet i undervisningen og bedre mulighed for fordybelse. Intentionerne og flerfagligheden i naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse skal fortsat udmøntes, men den enkelte skole skal selv planlægge hvordan.

Forsøg med eksamen er nødvendige, så der bliver mulighed for at afholde projekt- og gruppeeksamen i flere fag. En bred vifte af eksamensformer giver bedre mulighed for at afprøve de faglige krav og kompetencekravene.

Det er især nødvendigt at videreudvikle det flerfaglige samarbejde. Timerammen til almen studieforberedelse (AT) skal bruges til konkrete flerfaglige projekter, der kan uddybe og profilere fagligheden i studieretningen. Arbejdet i AT skal kobles til studieretningsprojektet. Det vil knytte faglighed og metoder sammen.

Unge, der kan og vil, er velkomne i gymnasieuddannelserne

Det kræver vilje og lyst til at lære for at gå i gymnasiet. Og så kræver det, at de faglige, personlige og sociale forudsætninger er på plads. Samtidig skal det stå klart for enhver, at det kræver hårdt arbejde at gå i gymnasiet.

Nogen tror, at en karakterbom vil øge fagligheden i gymnasieuddannelserne. Den risikerer snarere at blive en sovepude. Den enkelte skal yde sit optimale for at lære så meget som muligt og må ikke stille sig tilfreds med en tilfældig karakter.

Debat på skolen

Skoler, der ønsker at diskutere udvikling af kvaliteten i gymnasieuddannelserne skal skrive til GL's sekretariat, kd@gl.org for at få en aftale i stand.

Download hovedbestyrelsens debatoplæg og læs mere om hovedbestyrelsens forslag.

Emner: Uddannelsespolitik
Interessent: