Dannelsesdebatten er for vigtig til at blive ideologisk symbolpolitik

GL Mener
Annette Nordstrøm Hansen, GL Mener i Gymnasieskolen, august 2017
En rehabilitering af dannelsens betydning kan hverken bruges som et skjold mod New Public Management og andre dårligdomme, der har ramt gymnasieuddannelserne, eller til at fjerne fokus fra de store besparelser, som sektoren lider under.

Samtidig med at lærerne gjorde sig klar til at modtage de første elever, der skal tage deres gymnasieuddannelse efter den nye reform, inviterede undervisningsministeren til årets Sorømøde med dannelse på dagsordenen. Debatten er ikke ny. Senest kørte debatten i forbindelse med den politiske behandling af reformen, hvor  udspillet var at reducere almendannelsen til fire nye kompetencer. De mange gymnasielærere, som bidrog til debatten, havde stor betydning for, at almendannelsen ikke blev vingeskudt, men at der kom en bredere forståelse af almendannelsen i den vedtagne reform, end der ellers var lagt op til i regeringens første udspil.

I en fremtid med stigende digitalisering er det vigtigt, at udviklingen styres af reflekterede, vidende og livsduelige mennesker.

Almendannelsen er hjerteblod for lærere i gymnasiet, og derfor er den aktuelle debat god. Det er vigtigt, at diskussionen ikke udvikler sig til en uforpligtende akademisk diskussion eller til symbolpolitik. En rehabilitering af dannelsens betydning kan hverken bruges som et skjold mod New Public Management og andre dårligdomme, der har ramt gymnasieuddannelserne, eller til at fjerne fokus fra de store besparelser, som sektoren lider under. Besparelserne rammer fagligheden og fordybelsen.

Ministeren ønsker ligesom gymnasielærere, at eleverne opnår dyb faglig indsigt, men mængden af viden øges med lysets hast, og samfundet er blevet så komplekst, at det ikke er tilstrækkeligt at kopiere tidligere tiders dannelsesforståelse. Derfor skal almendannelsen have fremtiden for øje. Et tidssvarende dannelsesbegreb handler ikke kun om at vide, men også om at have en holdning til det, man ved, og have evnen til at handle reflekteret på sin viden. Jeg ser gerne skolen som et demokrati- og dannelseslaboratorium med faglig fordybelse, samarbejde og dialog. I en fremtid med stigende digitalisering er det vigtigt, at udviklingen styres af reflekterede, vidende og livsduelige mennesker. Jørgen Carlsen, tidligere forstander for Testrup Højskole, kaldte i sit oplæg dannelse for et omsorgssvigtet begreb, og det skal der rettes op på.

Jeg hilser således dannelsesdebatten velkommen, og jeg vil tage indtrykkene fra Sorø med tilbage i GL's hovedbestyrelse, hvor vi vil fortsætte drøftelsen og give vores bud.

I øvrigt tager jeg hatten af for de otte folketingsmedlemmer, der var med i Sorø, og som lyttede og bidrog til debatten. Tak til undervisningsministeren for at indbyde til den unikke dialog med sektoren med en palette af oplæg fra både teoretikere og praktikere. Jeg ser frem til, at ministeren understøtter den videre debat og sikrer, at den kommer godt i havn til gavn for lærere og elever. GL deltager gerne.

Emner: Dannelse; Nedskæringer; Gymnasiereform 2016
Interessent: