Brev til Ministerudvalget for ungdomsuddannelser vedr. gymnasial supplering

Brev til ministeren
Brev til minister
Dansk Industri, Gymnasieskolernes Lærerforening og Gymnasieskolernes Rektorforening har fulgt debatten om GS og bemærket sig, at gymnasial supplering har været drøftet og skal drøftes under tema tre – de gymnasiale uddannelser-, som Ministerudvalget for ungdomsuddannelserne skal beskæftige sig med.

Update 6. december 2012: Ministeren har svaret, at hun vil tage forslag med i det videre arbejde i forbindelse med serviceeftersynet af de gymnasiale uddannelser og ser frem til en fortsat konstruktiv dialog med foreningerne om at styrke kvalitet og studiekompetence i de gymnasiale uddannelser. Se svaret  her

9. november 2012:

Til formand for Ministerudvalget for ungdomsuddannelserne, Minister for Børn og Undervisning, Christine Antorini.

Dansk Industri, Gymnasieskolernes Lærerforening og Gymnasieskolernes Rektorforening har fulgt debatten om GS og bemærket sig, at gymnasial supplering har været drøftet og skal drøftes under tema tre – de gymnasiale uddannelser-, som Ministerudvalget for ungdomsuddannelserne skal beskæftige sig med. I kommissoriet indgår følgende formuleringer:

  • Øget fokus på tilegnelse af relevant studiekompetence og mindre brug af gymnasialt suppleringskursus (GSK)
  • Korrektion af uhensigtsmæssigheder i gymnasiereformen, herunder mindre kompleksitet og færre små fag
  • Dansk Industri, Gymnasieskolernes Lærerforening og Gymnasieskolernes Rektorforening vil gerne i fællesskab kommentere og give forslag til det videre arbejde om den sag i Ministerudvalget.

Også vi er som organisationer optaget af, at studiekompetencen, opbygget i de gymnasiale ungdomsuddannelser, giver adgang til videregående uddannelser uden krav om suppleringer i forhold til generelle eller specifikke adgangsbetingelser ved de videregående uddannelser. Det er vigtigt at sikre, at de unges kompetencer ved afslutningen af den gymnasiale ungdomsuddannelse så præcist som overhovedet muligt åbner de veje, som den unge agter at følge i sine ønsker om videreuddannelse.

Realiteterne viser, at mange unge ikke har besluttet sig for studium eller retning ved optagelse i den gymnasiale ungdomsuddannelse eller ved valg af studieretning efter grundforløb. Mange skoler gør meget for at klæde de unge på til valget, og fald i tilgangen til GS viser også, at den indsats i en vis udstrækning virker, bortset fra HF, hvor studietiden på de to år, krav til antal A-niveauer og en meget sammensat elevgruppe også gør det mere naturligt, at mange skal supplere, uden at deres samlede studietid af den grund bliver længere end en treårig gymnasial uddannelse.

Mange forslag kan bringes på bane i forbindelse med en begrænsning af antal elever, der skal supplere. Studieretninger kan strammes op og krav om bestemte fag i alle studieretninger, som f.eks. mat B, ville i sig selv begrænse suppleringsbehovet væsentligt. Men begge løsninger skaber nye problemer for elevgrupper, eksempelvis de sprogligt orienterede elever.

Vi vil til arbejdet med de temaer pege på nogle enkle muligheder, som kunne gøre problemerne mindre og samtidigt hjælpe mange unge med at være bedre klædt på til de krav, de møder efterfølgende. De muligheder, vi vil pege på, er:

  1. Hver af de gymnasiale studieretninger bør meget tydeligere end nu deklareres i forhold til de studievalgsmuligheder, studieretningen indebærer eller fravælger.
  2. Reglerne for valg af fag bør ændres, så eleverne får udvidede muligheder i løbet af deres gymnasieforløb for at tage fag, der kan målrette dem i deres efterfølgende studievalg uden at svække studieretningssamarbejdet.  Det kan gøres ved at udbygge mulighederne for, at et eller 2 C-niveau fag efter lokal beslutning kan udskiftes med et A- eller B niveau fag, der kan minimere suppleringsbehovet efterfølgende.
  3. De nuværende bonusregler i karaktersystemet bør ændres. Som de er nu støtter og underbygger de ikke en målrettet kompetenceopbygning i forhold til de videregående uddannelser.
    Det kunne indgå i et udredningsarbejde at ændre generelle bonusregler til regler knyttet an til fag relevante for optagelse til videregående uddannelser og at gennemgå adgangskravene i lyset af udvikling af fag og studier, siden reglerne blev indført.
  4. De nævnte forslag er alle målrettet de 3 årige gymnasiale ungdomsuddannelser. Hf's profil stiller andre udfordringer. Gymnasiereformen prøvede gennem tilbud om HF+ at åbne nye valgmuligheder for unge, der stilede mod lange videregående uddannelser. Den mulighed er aldrig blevet implementeret og GS har derfor modtaget en meget stor gruppe HF kursister. Vi foreslår, at man atter prøver at revitalisere beslutningen om HF+, således at de unge fra HF får indbygget naturlige suppleringsmuligheder, der vil ligge inden for tidsrammen på tre år, som de øvrige gymnasiale uddannelser har.

Det vil altid være en fordel, at de unge anvender deres tid i de gymnasiale uddannelser til målrettet at skaffe sig de kompetencer, færdigheder og den viden, de efterfølgende skal bruge. Det mener vi, disse forslag gør. Vi deltager gerne i et udredningsarbejde, der skal gøre de muligheder realistiske.

Charlotte Rønhof  
Forsknings- og uddannelsespolitisk Chef, DI

Gorm Leschly
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening

Jens Boe Nielsen
Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening. 

Emner: Uddannelse; Uddannelsespolitik; Udviklingsprogram
Interessent: