Nordjysk drøm slukkes

Politik
Af Jens Philip Yazdani, fmd. for DGS, og Annette Nordstrøm Hansen, fmd. for GL. Bragt i Nordjyske Stifttidende 13-09-17.
Det er hul i hovedet at dræne gymnasiet med massive besparelser og 4 millioner færre lærertimer frem mod 2021. Det rammer især unge med sociale og faglige udfordringer, når læreren ikke har tid til at give den nødvendige støtte og vejledning.

En ny landsdækkende undersøgelse fra gymnasiernes elevorganisationer viser, at i Nordjylland er det en tredjedel af eleverne, der oplever faglige eller sociale udfordringer på gymnasiet.

Det er lidt bedre end på Sjælland, hvor det er 39 procent, men til gengæld dårligere end Midtjylland, hvor 30 procent ifølge undersøgelsen oplever faglige eller sociale udfordringer. Men for alle landets regioner gælder, at tallene er alt for høje.

Og regeringens besparelser på uddannelse fremmer ikke ligefrem de studerendes sag. Tværtimod.

Regeringens besparelser slukker drømme i Nordjylland

Siden 2016 har gymnasieuddannelserne hvert år skulle skære to procent ekstra i budgettet. Og to procent ekstra året efter. Og to mere det næste... I alt skal gymnasierne spare 1,8 milliarder kroner frem mod 2021.

Allerede nu har besparelserne betydet 1.000 færre lærere på landets gymnasier. Og i år 2021 vil de planlagte besparelser betyde 4 millioner færre lærertimer.

Timer, som lærerne kunne have brugt på individuel feedback på elevernes skriftlige opgaver i dansk. Timer, der kunne have hjulpet den udfordrede elev med andengradsligninger. Timer, der kunne have været investeret i at finde litteratur om robotteknologi til den fremtidige ingeniør.

4 millioner timer som landets gymnasielærere kunne have brugt på at hjælpe de unge med at realisere deres drømme. Men som partierne bag besparelserne vælger at snyde de unge for.

Social baggrund skal ikke være adgangsbillet
Det er især de udfordrede unge, der har brug for tid med læreren. Undersøgelsen fra gymnasiernes elevorganisationer viser, at hele 42 procent af de elever, hvor forældrene ikke har en videregående uddannelse, oplever enten faglige eller sociale udfordringer.

Undersøgelsen viser desværre også, at alt for mange elever oplever, at deres lærere slet ikke har tid til at hjælpe dem med deres udfordringer. Det problem vil kun vokse, så længe besparelserne fortsætter.

Nogle unge forberedes på en boglig uddannelse hjemmefra. Reolen i stuen har været fyldt med litterære klassikere, og fagbladet Ingeniøren har ligget på sofabordet.

Men den sociale baggrund må aldrig blive en nødvendig adgangsbillet til bestemte uddannelser. Der skal være plads til alle elever, som har de faglige forudsætninger uanset socialt eller kulturelt ståsted.

Danmark ligger nummer 24
Partierne bag besparelserne retfærdiggør dem blandt andet med, at "vi bruger rigtig mange penge på uddannelse". At vi med færre lærere bør kunne give alle unge den uddannelse, de fortjener og har brug for.

Men det er en myte. Det bekræfter den ene undersøgelse efter den anden. Og når vi sammenligner os med andre lande, så er vi heller ikke ligefrem et foregangsland.

Tværtimod bruger vi en lavere andel af vores BNP på ungdomsuddannelser end de EU og OECD-lande, vi normalt sammenligner os med. Vi ligger på en 24. plads. På niveau med Mexico.

Det er helt uacceptabelt og meget langt fra den selvforståelse, vi har af os selv som en nation, der konkurrerer på evner og viden.

Regeringen dræner et af verdens historisk set bedste uddannelsessystemer – og slukker de unges drømme.

Emner: Uddannelsespolitik
Interessent: