​​​​Kommissionen sætter prisværdigt fokus på unge med uforløst potentiale. Det er vigtigt at finde gode løsninger for den gruppe af unge, som hverken får uddannelse eller arbejde. Det er umådeligt mere konstruktivt at se potentialet i disse unge, når man eksempelvis taler om mangel på unge på erhvervsuddannelserne, fremfor at mene, at behovet for arbejdskraftudbud skal findes i en nulsumsløsning blandt de unge, der tager en uddannelse. Ideen med 2. generationsreformer er at finde langsigtede løsninger, der skal påvirke menneskers adfærd og valgmuligheder på anden vis end ved at skære i deres ydelser. Det er nok en god tilgang, hvis man reelt skal gøre en forskel for de unge, der ikke i dag får en uddannelse. Og det er da også Danmarks måske allerstørste uddannelsesmæssige udfordring, at godt 20% af de unge ikke får en ungdomsuddannelse. Uagtet de politiske modeluner og den hovedløse kursændring væk fra 95%-målsætningen skal vi som ​samfund først og fremmest klare os på uddannelse. 

Det er også vigtigt, som kommissionen peger på, at der er brug for livslang læring. Her har hf og VUC en helt særlig rolle – og erfaringen viser, at hf og VUC gør en stor forskel for rigtig mange unge og voksne. I GL har vi længe promoveret vores bud på, hvad der kan gøre hf endnu mere tilgængelig for både unge og voksne. 

Til gengæld tror jeg ikke, det er vejen frem - som kommissionen er inde på - at se på én fælles indgang til ungdomsuddannelserne. Det er sundt og nødvendigt, at ungdomsuddannelserne har hver sit særpræg, og at de unge hér får mulighed for at træffe valg for deres egen fremtid. I GL vil vi kraftigt advare mod at ændre gymnasieuddannelserne grundlæggende. År efter år løfter gymnasieuddannelserne en stor del af ungdomsårgangene - ligesom erhvervsuddannelserne gør. Politisk mod er ikke at 'kaste alt op i luften', men at holde fast på det, der fungerer godt i dag – og det gør de gymnasiale uddannelser. Skal der ske justeringer, kan man fx se på overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, hvor især ​den individuelle vejledning skal styrkes, så den sociale mobilitet øges, og de unges valg af ungdomsuddannelse kvalificeres. Samtidig kan man se på mulighederne for omvalg og merit mellem ungdomsuddannelserne. Dette kan godt ske, uden at alle skal ind ad den samme dør.  

Uden for de store byer kan det måske i nogle tilfælde give mening at have flere ungdomsuddannelser under samme tag, da det giver den enkelte uddannelsesinstitution et bredere elevgrundlag, og kan bidrage til en bredere geografisk ungdomsuddannelsesdækning. Hvis skoler skal fusionere, skal det være fagligt begrundet i at give de unge flere valgmuligheder og skabe bedre uddannelsesmiljøer. I mindre byer vil det fortsat være uddannelsesinstitutioner af en overkommelig størrelse, mens mastodonter i storbyer hverken giver et godt uddannelsesmiljø for de unge eller et godt arbejdsmiljø for de ansatte. Det ved vi allerede. 

Når kommissionen vil finde langsigtede løsninger, vil et godt bud være at se erhvervsuddannelser (også) som videregående uddannelser. EUD er i dag i høj grad en uddannelse for voksne og fungerer for mange som en videregående uddannelse. Derfor kunne man overveje, om nogle erhvervsuddannelser kunne gennemføres på kortere tid og mere målrettet, når de bygges oven på en gymnasial uddannelse.​​

Se kommissionens rapport her​.​